ANNONCE
25718687 - 26_10_2011 - Flemming Besenbacher, professor i fysik, Aarhus Universitet - GRAVERSEN.jpg
På billedet: Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg og professor i fysik ved Aarhus Universitet. | Foto: Polfoto/Anita Graversen

Carlsberg-bestyrelsesformand: Vi skal ikke være store, vi skal være stærke

Carlsberg skal være mindre, og Cees’t Hart ville egentlig ikke have jobbet til at starte med. For første gang fortæller Carlsbergs bestyrelsesformand Flemming Besenbacher om de omfattende forandringer bryggeriet har været igennem i 2015.

Fyringer, nedskrivninger for 10 mia. kr., en ny vækstplan og store udskiftninger i topledelsen. 2015 har været et begivenhedsrigt år for bryggeriget Carlsberg. I et interview med Berlingske taler bryggeriets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher ud om de mange nye planer, strategiske kovendinger og hvorfor selskabets nye direktør Cees't Hart først takkede nej til jobbet.

"I modsætning til hvad der tidligere er kommunikeret fra Carlsberg, så ønsker vi i dag ikke at være store, vi ønsker at være stærke. Der var engang, hvor Carlsberg havde en ambition om at være det hurtigst voksende bryggeri. Det blev lanceret i euforien over at have sat sig på hele Baltika dengang i 2008, og da var det måske muligt, men med udviklingen i Rusland er det ikke længere en ambition," siger Flemming Besenbacher til Berlingske.

Han afviser også at opkøb fortsat vilvære en del af Carlsbergs vækstatretegi. I stedet skal væksten komme fra en "sund organisk vækst i virksomheden", der i fremtiden skal være mindre kompleks.

Fakta: Carlsbergs nye spareplan

Virksomheden, der igennem en årrække har kæmpet med at skabe værdi til aktionærerne, kunne da heller ikke til at starte med lokke den 57-årige Cees't Hart væk fra Friesland Campina - han ville egentlig være gået på pension, "men han blev alligevel så tricket af Carlsberg og den udfordring, han så, at han ændrede mening."

Den store oprydning

I forbindelse med at Carlsberg i november måned fremlagde sit tredje kvartalsregnskab for året, offentliggjorde koncernen også et gevaldigt oprydningsprogram under titlen Funding the Journey.

Rekonstruktionsplanen, som den blev kaldt, indebar, at man ville foretage nedskrivninger for 10 mia. kr., hvoraf de 8,5 mia. kr. ville ramme 2015-resultaterne. Ydermere skulle der skæres 2.000 stillinger, svarende til ca. 15 pct. af den samlede arbejdsstyrke.

Programmet skal, når det er gennemført, give en årlig forbedring af overskuddet på 1,5 til 2 mia. kr. fra 2018 og frem. Størstedelen af besparelserne vil finde sted i 2017.

Sammen med spareplanen blev det meddelt, at bryggeriet i foråret 2016 vil lancere sin vækststrategi for fremtiden kaldet Sail2020. Det er elementerne i den, som Flemming Besenbacher løfter lidt af sløret for i interviewet med Berlingske.

Carlsberg restrukturerer for 10 mia og fyrer 2000

Carlsberg-boss: Vi skærer hårdt, så vi kan brande hårdt

Tre årsager til Carlsbergs milliard-problemer

Analytiker: Spareprogram skal løse de store problemer

Så meget har gamle chefer kostet Carlsberg

 

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis