ANNONCE
vingummi.jpg
Foto: Colourbox/Arkiv

Omstridt slikgrossist stævnet for 2,3 mio. kroner

3F stævner slikgrossist for løndumping, og kræver millionerstatning til arbejderne.

Den omstridte slikgrossist David Yüksel og flere selskaber er blevet mødt med et millionkrav for løndumping over for rumænske arbejdere. Sagen skal afgøres i Østre Landsret, skriver Fagbladet 3F.

I maj i år blev David Yüksel og tre selskaber dømt til at efterbetale i alt godt 714.000 kr. til seks rumænere plus 173.000 kr. i sagsomkostninger til 3F og HK. Dommen fra Københavns Byret blev anket.

"Vores medlemmer er blevet udsat for grov social dumping. Vi fører sagen helt til ende, så vores medlemmer kan få de penge, de er blevet snydt for," siger faglig sekretær Elaine Larsen, 3F Frederiksborg afdeling.

I stævningen fremfører 3F's advokat, at David Yüksel har undladt at gøre de rumænske arbejdere, der ikke taler dansk, opmærksom på, at de ikke var ansat af ham som privatperson, men af et selskab. Samt at David Yüksel har udøvet 100 procent indflydelse på selskaberne.

"Vi frygter selskabstømning. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at bagmanden ikke slipper af sted med at snyde vores medlemmer," siger faglig sekretær Elaine Larsen.

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra hverken David Yüksel eller fra advokat Peter Herskind, som var forsvarer i byretten.

Stor slikgrossist er begravet i konkursramte og tvangsopløste firmaer

Glem stenalderkosten - her er det sande supermad

Sønderjysk milliardærfamilie har sat sig på dåseøl og grænseslik

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis