FødevareWatch

Venstre: Det er okay at bruge millioner på at flytte fiskeriområdet

Redningsaktionen af Esben Lunde Larsen kommer til at koste skatteyderne mindst 35 mio. kr. Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener, det var den helt rigtige beslutning at flytte fiskeriansvaret over til Udenrigsministeriet trods millionregningen.

Er det okay, at Venstre har brugt et tocifret millionbeløb på at redde partiets egen minister Esben Lunde Larsen?

Svaret er ja, mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

I et interview DR fortæller han, operationen med at flytte ansvarsområdet fra Miljø- og Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet var helt nødvendig, fordi fiskeriområdet sejlede i Miljø- og Fødevareministeriet.

"Jeg synes, det er en god investering, at vi får tilliden genskabt på fiskeriområdet," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Ifølge notater, som DR har fået indsigt i, vil alene flytningen af IT-systemer og indkøb af nye IT-licenser på fiskerikontrolområdet koste statskassen 27,9 mio. kr. over de næste to år. Dertil kommer en årlig IT-ekstraudgift på 7,3 mio. kr. fra 2020.

"Jeg tror, det står klart for enhver, at Esben Lunde Larsen stod til at blive væltet som minister, og så lavede Lars Løkke Rasmussen den her løsning, ikke for at redde dansk fiskeri men for at redde et ministerliv, og det koster så millioner af kroner,"udtaler Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, til DR.

Statsrevisorer overvejer klage over Løkke i kvotekonge-sag

Esben Lunde Larsen mister ministeransvar for fiskeriet

Esben Lunde Larsen håber hans afgang vil give ny start for fiskeriet

To chefer under Esben Lunde mister jobbet efter kvotesag

Forsiden lige nu

Overskuddet daler igen hos marmeladekending

Trods en lille fremgang på toppen har der ikke været megen medvind til nordjyske Fynbo Foods i det forgangne regnskabsår. Fremadrettet er skyerne også mørke, fremgår det af regnskabet.

Seneste Landbrug/Fiskeri

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier