FødevareWatch

Kammeradvokat skal kigge på monopol på dansk MSC-mærkning

I Danmark er det kun medlemmer af Danmarks Fiskeriforening PO, der kan få det internationale bæredygtighedsmærke for fisk, MSC. Det har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kritiseret, og nu skal Kammeradvokaten sammen med Fiskeristyrelsen se på, om monopolet strider mod EU-ret.

I udgangspunktet mener Fiskeristyrelsen ikke, at det strider mod EU-reglerne på området, at det i praksis kun er medlemmer af Danmarks Fiskeriforening PO der i dag kan få det internationale bæredygtighedsmærke for fisk, MSC.

Men efter kritik fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri som hævder, at fiskeriforeningen for de store fiskere i strid med EU-regler udøver dominerende magt, har Fiskeristyrelsen nu valgt at drøfte sagen med Kammeradvokaten, skriver Altinget.dk.

Danmarks Fiskeriforening PO har ifølge Altinget.dk modtaget tilskud fra den Europæiske Fiskerifond og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til MSC-certificering af en række fiskerier. Foreningen er blevet kritiseret for, at det kun er foreningens medlemmer, der i praksis være med i certificeringsprojekterne og få gavn af projekternes resultater. Danmarks Fiskeriforening PO tillader nemlig ikke, at medlemmer også er medlemmer af andre fiskeriforeninger, og dermed afskæres blandt andet medlemmer af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri fra at deltage.

Fiskeriforening tilfreds med kompensation

Grønlandske hellefisk får MSC-mærke som de første i verden

Fisk med MSC-mærkning i stor fremgang hos Coop

Forsiden lige nu

Seneste Landbrug/Fiskeri

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier