FødevareWatch

Fiskeriforeningen frygter hasteindgreb på kvotesystem

På baggrund af Rigsrevisionens hårde kritik af forvaltningen af fiskeriområdet gennem mere end ti år, frygter Danmarks Fiskeriforening en uovervejet, hurtig politisk indgriben i systemet.

Danmarks Fiskeriforening frygter, at politikerne gennemfører en ændring af kvotesystemet uden at slå koldt vand i blodet først.

Det skriver Børsen.

Svend Erik Andersen, der er formand for Fiskeriforeningen, hæfter sig ved, at Rigsrevisionens kritik hovedsageligt er rettet mod myndighedernes forvaltning af kvoterne, og ikke selve systemet.

"Jeg går ud fra, at politikerne holder sig til sagen og ikke laver store pludselige forandringer. Denne sag handler om et lille hjørne, nemlig om, hvor mange kvoter den enkelte fisker må eje," siger han til Børsen.

Det står i kontrast til flere professorers vurdering: Michael Gørze, der er professor i forvaltningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns universitet, vurderede f.eks. over for FødevareWatch onsdag, at hele systemet bør finkæmmes.

"Ministeriet skal se sig selv dybt i øjnene, og der skal en fundamental oprydning af området, da der er tale om fundamentale svigt, fejl og mangler. Det virker som om, at man simpelthen ikke har de nødvendige administrative processer og kontrolsystemer," sagde han til FødevareWatch.

Syv skarpe til fiskeriminister om sønderlemmende kritik

Professor: Beretning kræver fundamental gennemgang af systemet

S anklager Løkke for søforklaring om Lunde-fyring

Forsiden lige nu

Overskuddet daler igen hos marmeladekending

Trods en lille fremgang på toppen har der ikke været megen medvind til nordjyske Fynbo Foods i det forgangne regnskabsår. Fremadrettet er skyerne også mørke, fremgår det af regnskabet.

Seneste Landbrug/Fiskeri

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier