ANNONCE
COLOURBOX539491-version3.jpg
Foto: Colourbox

Kommentator: Sag om kvotekonger viser syg forvaltningskultur

"Vi taler om en afdækning af administrative forhold, som vi normalt kun hører om fra Grækenland og Italien. Ikke fra den danske forvaltningskultur," siger Hans Engell om Rigsrevisionens beretning om fiskekvoter.

Rigsrevisionens beretning om fiskekvoter er en af de værste, politisk kommentator Hans Engell nogensinde har set.

Som tidligere statsrevisor i otte år har han set en del beretninger.

"Der er tale om dybt alvorlige forhold. Det handler ikke alene om ministre, der har sovet i timen og måske ikke levet op til deres ministeransvar.

Vi taler om en afdækning af administrative forhold, som vi normalt kun hører om fra Grækenland og Italien. Ikke fra den danske forvaltningskultur," siger Hans Engell.

Tirsdag kom det frem, at et ukendt antal såkaldte kvotekonger politianmeldes af Miljø- og Fødevareministeriet.

Det viser beretningen fra Rigsrevisionen, som flere medier er kommet i besiddelse af.

Rigsrevisionen retter skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriet

Kvotekongerne sidder på en stor del af fiskekvoterne. Det er uvist, hvem eller hvor mange fiskere eller fiskeriselskaber, som er blevet politianmeldt af Miljø- og Fødevareministeriet.

Sagen har allerede kostet den nuværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), ansvaret for fiskeriområdet.

Desuden er to ledende embedsmænd med ansvar for kvotefiskeri blevet fjernet fra deres stillinger.

Rigsrevisionen retter skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter fra 2003 til 2017.

Statsrevisorerne udtaler sig om sagen efter et møde onsdag eftermiddag. Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil først udtale sig derefter.

Ministerium politianmelder kvotekonger efter Rigsrevisions-rapport

Ministerium videregav ikke centrale oplysninger til politiet i sag om kvotekonger

Medie: Storfiskere køber sig adgang til statsministeren

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis