ANNONCE
RITZAU_AP_Evan Vucci.jpg
Den amerikanske præsident, Donald Trump, deltager fredag i G20-topmødet i Hamborg, hvor blandt europæiske ledere og Japans premierminister deltager | Foto: /ritzau/AP/Evan Vucci

Japan og EU udfordrer USA på frihandel

EU og Japan er klar til at præsentere stor politisk aftale om frihandel, der kan betyde milliarder i eksport af blandt andet svin og ost for danske firmaer. Det sker lige før fredagens G20-topmøde i Hamborg.

Forhandlingerne mellem EU og Japan ser ud til at kulminere i en handelsaftale. Den omfattende aftale vil eliminere toldtariffer på en række fødevarer, herunder mange forarbejdede svinekødsprodukter og mejerivarer, som er af stor værdi for dansk eksport.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at EU’s eksport af svinekød i bedste fald kan stige med 100.000 ton årligt afhængig af aftalens endelige udmøntning.

Frihandelsaftalen kommer på plads, lige inden den amerikanske præsident, Donald Trump, fredag deltager i G20-topmødet i Hamborg med verdens topledere.

"Det er to ret stor økonomier, der går sammen her. På den måde kan det være med til at sætte en retning, ligesom man måske havde regnet med, at en TTIP-aftale med USA skulle gøre det. Så den kommer på den måde til at sætte en retning, hvor USA måske er lidt udenfor," siger Thomas Bustrup, direktør i DI, til avisen.

Handelsaftale mellem EU og Japan er på plads før topmøde

Japans premierminister skal snakke frihandel med Løkke

EU nærmer sig frihandelsaftale med Japan  

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis