ANNONCE
olewehlast.jpg
Ole Wehlast, NNF. | Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

NNF efterlyser bedre integration af udenlandske medarbejdere på slagterierne

Det er hæmmende for arbejdsmiljøet, når mange ansatte på slagterierne ikke kan dansk, og den problemstilling skal virksomhederne være bedre til at tage hånd om. Det mener formanden i Fødevareforbundet NNF.

Danske slagterivirksomheder skal generelt blive bedre til at integrere udenlandske medarbejdere.

Sådan yder opfordringen fra Ole Wehlast, der er formand for Fødevareforbundet NNF.

"Når man tager udenlandsk arbejdskraft til Danmark, skal man sørge for, at de bliver integreret i Danmark, og de lærer dansk. Der er vi langt, langt bagud på de danske virksomheder. Der vil jeg gerne være med til at sige til arbejdsgiveren, at de skal forpligte sig mere," siger han til FødevareWatch og fortsætter:

"Vi har alt for mange personer, som møder mandag morgen og tager hjem torsdag eller fredag og tager alle deres penge med hjem til Polen eksempelvis. Så møder de igen mandag morgen og begynder forfra. De bliver aldrig en fast del af det danske arbejdsmarked, for de føler sig ikke tilknyttet til det."

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

Han understreger imidlertid, at forbundet ikke har noget imod udenlandsk arbejdskraft, tværtimod.

"Vi har ikke nogle udfordringer med, at der kommer arbejdstagere fra Rumænien, Polen eller andre lande – overhovedet ikke. Det er vi slet ikke udfordret af, men vi er udfordret af, at der bliver gjort for lidt for at integrere i Danmark i al almindelighed," lyder det.

Han nævner som eksempel, at Danish Crown printer manualer på polsk og andre fremmedsprog udover dansk, ligesom selskabet har et aftenhold sit det store slagteri i Horsens, der primært består af polakker.

"Tager man f.eks. Danish Crowns slagteri i Horsens, har de lavet et aftenhold, hvor størstedelen er med polsk baggrund, og de har taget en arbejdsleder, der er polsk. Så er de fri for at tale dansk," siger han.

Hvorfor er det et problem?

"De bliver aldrig en rigtig del af kollegaerne på arbejdspladsen, for man kan ikke tale sammen. Man kan ikke gøre ting sammen, og jeg synes ikke, at vi er forpligtet til at lære polsk. De er forpligtet til at lære dansk, og der mener jeg, at virksomhederne skal spille en langt større rolle, end de gør i dag," svarer han.

Kommunikationschef i Danish Crown, Jens Hansen, oplyser, at det omtalte aftenhold i  Horsens udgøres af 60 pct. polakker, og arbejdslederen med polsk baggrund har boet i Danmark gennem flere år og derfor kan begå sig på et vist niveau på dansk.

"Hidtil har vi isoleret til vores slagteri i Horsens haft i vores ansættelseskontrakt, at de inden for tre år skal have gennemført et dansk kursus til et vist niveau, det er vi i gang med at følge op på nu," siger han.

Det krav har været gældende i ti år, lyder det.

Danish Crown: Vi er på sagen

Hos Danish Crown vedkender man sig dog, at der kan opstå en sproglig udfordring, når man har mange ansatte med en anden baggrund end dansk.

Det er imidlertid ikke forsvarligt blot at lade være med at printe manualer på f.eks. polsk, fortæller kommunikationschef Jens Hansen.

"Det er en tosidet sag. På den ene side kan det se underligt ud med polske manualer, men omvendt handler det fra vores side om at sikre en effektiv produktion. Det er også til glæde for medarbejderne, der er lønnet på akkord. Det handler ligeså meget om, at der er nogle sikkerhedsmæssige aspekter i deres instruktioner, som vi er nødt til at være sikre på, de forstår," forklarer han.

Jens Hansen fortæller videre, at slagterikoncernen har sat en proces i gang, hvor man vil afdække situationen for at få et overblik.

"Vi er ved at kortlægge omfanget af de her udfordringer. Danne os et overblik over, hvordan det forholder sig på hver enkelt fabrik, og hvordan balancen skal være mellem en generel løsning og en særtilpasset model for hvert enkelt slagteri. Det er faktisk et større arbejde, end man umiddelbart skulle tro," siger han.

Stort fokuspunkt

Han understreger, at selskabet har et fast fokus på at rekruttere medarbejdere med visse danskkundskaber. Det gælder f. eks. for de ferieafløsere, selskabet har hentet ind denne sommer.

"Når det kommer til rekruttering, arbejder vi meget, meget målrettet med at rekruttere dansktalende arbejdskraft. Det ses bedst i antallet af ferieafløsere, som vi har ansat i Horsens i år, hvor vi har haft nogle meget store hold inde af kontanthjælpsmodtagere og flygtninge".

"Det gør vi netop, fordi vi vil prioritere det her. Så kan man indvende, om det kunne have været gjort anderledes, når vi ser bagud. Det kan jeg ikke afvise. Men jeg kan sige, at vi konkret arbejder meget, meget målrettet på, at vores arbejdskraft skal kunne forstå og tale dansk på et vist niveau," siger han videre.

Da processen først er sat i værk for nyligt, kan Jens Hansen endnu ikke sætte en tidshorisont på, hvornår Danish Crown er klar med et samlet tiltag.

"Det er en løbende proces henover de næste måneder. Hvor lang tid det præcist vil tage at kortlægge, og hvornår vi kan sætte noget i system, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, men vil der helt sikkert komme nogle initiativer ret hurtigt," siger han.

NNF: Det er på tide vi taler EU op

Flere svin får Danish Crown til at oprette 260 nye job

Fødevarepartnerskabets nye direktør vil tiltrække talenter til klyngen

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis