ANNONCE
POLFOTO_49552259.jpg
Foto: CICILIE S. ANDERSEN/POLFOTO/ARKIV

Tilfredse Langsand Laks-ejere kom ikke helt i mål med milliardfinansiering

Trods meldinger om det modsatte, er det alligevel ikke lykkedes for Atlantic Sapphire, som inden længe bliver verdens største landbaserede lakseselskab, at hente en milliardinvestering. Trods det er direktøren tilfreds.

NB: I en tidligere artikel fra 26. juni fremgik det, at Atlantic Sapphire havde rejst omkring 105 mio. dollars i investering og var nået helt i mål med sin emission. Dette er ikke korrekt. I stedet har selskabet rejst 70 mio. dollars mod de ønskede 105 mio. dollars.

Atlantic Sapphire, der ejer danske Langsand Laks fra Hvide Sande, afsluttede 22. juni en tegningsperiode for kapitaludvidelse, hvor selskabet havde en ambition om at rejse 105 mio. dollars i investering.

Det lykkedes dog ikke, og selskabet måtte "nøjes" med 70 mio. dollars, hvilket svarer til ca. 465 mio. kr.

Det skriver iLaks.

"Det er 35 (mio., red.) dollar mindre end det, vi gik ud med, og beslutningen er, at vi hellere vil hente flere penge senere. Kapitalbehovet vi stillede, havde ganske meget cushion i sig, ganske meget buffer. 70 (mio., red.) dollar kommer vi langt med. Det er absurd mange penge" siger adm. direktør i Atlantic Sapphire, Johan Andreassen.

Foruden de 70 mio. dollars i investering har selskabet fået et banklån på 60 mio. dollars, ca. 400 mio. kr., fra DNB.

Efter emissionen er Atlantic Sapphire ifølge iLaks prissat til 152 mio. dollar, ca. 1 mia. kr.

Det gør direktøren for projektet stolt:

"Når jeg har fået tænkt mig om over weekenden, så er det en vanvittig milepæl for projektet, som vi har arbejdet med i syv år - og også for landbaseret opdræt generelt," siger han.

Atlantic Sapphire er begyndt byggeriet af anlægget i Miami, hvis første fase bliver afsluttet i 2019. Herefter vil anlægget kunne producere 8000 tons HOG (Head-On-Gutted, red.) laks om året. I de efterfølgende 5-6 år udvides produktionen til at kunne producere 90.000 tons om året. Det svarer til en femdobling af den eksisterende samlede lakseproduktion i USA.

Langsand Laks-ejere henter 865 mio i kapitaludvidelse

Langsand Laks-ejere har kurs mod milliardfinansiering

Langsand Laks tredobler anlægget i Vestjylland

Lakseselskab med danske rødder bliver verdens 6. største

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis