FødevareWatch

Grønlandske hellefisk får MSC-mærke som de første i verden

Et stigende antal MSC-certificerede fiskerier i Grønland viser, at det er muligt at skabe de nødvendige forbedringer i erhvervet, mener Verdensnaturfonden.

Fiskeri udgør cirka 90 pct. af Grønlands eksportindtægter, og nu kan hellefiskerne i Vestgrønland glæde sig over, at de som det første udenskærs hellefiske-fiskeri i verden har fået tildelt det blå MSC-miljømærke.

Det skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

"Det er en stor og vigtig sejr for de grønlandske fiskere, at man nu efter flere års indsats har fået MSC-certificeret det udenskærs fiskeri efter hellefisk i Vestgrønland," lyder det fra WWF Verdensnaturfondens medarbejder i Nuuk, Kaare Winther Hansen.

MSC-certificeringen garanterer, at der ikke sker overfiskeri, og at der stilles krav til, at fiskeriet dokumenterer og minimerer bifangst af sårbare arter og påvirkning af sårbare marine områder.

Med MSC-certificeringen af hellefisk får de grønlandske myndigheder klare linjer for, hvordan de kan bakke fiskeindustrien op i sin målsætning om at sikre en langsigtet bæredygtighed i det grønlandske fiskeri og leve op til kravene fra MSC.

I forvejen er det vestgrønlandske fiskeri efter rejer og stenbider MSC-mærket.

"Det stigende antal MSC-certificerede fiskerier i Grønland viser, at det er muligt at skabe de nødvendige forbedringer i erhvervet. Derfor er det naturligt at diskutere, hvilke fiskerier der bør stå næst i rækken til at blive certificeret, som f.eks. indenskærs-fiskeriet efter hellefisk i Vestgrønland," siger Kaare Winther Hansen.

Fisk med MSC-mærkning i stor fremgang hos Coop

Greenpeace og Coop i infight over tun

Nordsø-torsk nærmer sig MSC-certifikat

Forsiden lige nu

Efter kampvalg: Ny formand for Coops øverste myndighed

Der er både kommet ny formand og to nye næstformænd for Coops landsråd. Formanden kommer fra de selvstændige brugsforeninger og har 27 års erfaring fra lokal politik. Han vil bl.a. arbejde for at få mere debatkultur ind i detailkoncernen.

Seneste Landbrug/Fiskeri

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier