FødevareWatch

Lunde Larsen udskriver stor fiskekonkurrence

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil give én mio. kr. til den bedste ide om, hvordan man kan få mere ud af de fisk, som i dag ikke ender livet som spisefisk.

Alt for mange små fisk stryger i den balje, som ender som fiskemel, og det vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen med konkurrence lave om på.

Han udlodder derfor én mio. kr. i præmie til en person eller virksomhed, der kan nedbringe udsmidningen af de små fisk, som ikke sælges som spisefisk. Eneste krav er, at vinderideen efterfølgende føres ud livet.

"Alt for meget god fisk ender som forholdvis billigere produkter, fordi det er ikke muligt at udnytte fisken bedre. Jeg vil gerne udskrive en konkurrence om at nyttiggøre disse fisk yderligere. Det kan være, at kosmetikindustrien, fødevareindustrien eller nogle tredje kan få gavn af disse fisk. Jeg er sikker på, at der er et potentiale til at få mere ud af discardfisken, end vi gør i dag," udtaler Esben Lunde Larsen i den meddelelse, hvoraf det også fremgår, at den ene mio. kr. skal bruges på realisering af ideen.

Pengene kommer fra Miljø- og Fødevareministeriets egne midler til forskning, og konkurrencen forventes at blive udskrevet formelt til sommer.

Tidligere opgørelser har ifølge ministeriet skønnet, at der alene i Nordsøen hvert år går mange hundredtusinde tons uønsket fisk i fiskernes garn, og at hovedparten af disse fisk ender med at ryge overbord eller som fiskemel.

"Hvis vi får mere ud af den fisk, som ryger med som uønsket bifangst, vil det bidrage til, at vi får et mere bæredygtigt fiskeri. Derfor ser jeg frem til, hvad denne konkurrence kan bringe af nye ideer," siger Esben Lunde Larsen.

Fiskeselskaber må arbejde sammen i forandret marked

EU-Parlamentet fjerner tidsbegrænsning på fiskeri

Torsketal skygger for kvoteglæden i fiskeriforeningen

 

Forsiden lige nu

Overskuddet daler igen hos marmeladekending

Trods en lille fremgang på toppen har der ikke været megen medvind til nordjyske Fynbo Foods i det forgangne regnskabsår. Fremadrettet er skyerne også mørke, fremgår det af regnskabet.

Seneste Landbrug/Fiskeri

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier