ANNONCE
9a1d3bb4-1979-4811-a26f-93ee7e0d7777-main_image.JPG

Bredt flertal vedtager nyt udviklingsprogram for fiskeriet

Regeringen og resten af Folketingets partier har afsat knap én mia. kr. til nyt udviklingsprogram for hav og fiskeri.

Fordelingen af midler fra Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet for 2018-2020 er faldet på plads.

Det sker i en aftale mellem alle partier i Folketinget.

I alt er der sat 972 mio. Kr. af til en række tilskudsordninger, der alle skal være med til at fremme udviklingen i dansk fiskeri og akvakultur.

Det er f.eks. gennem tilskud til nyt udstyr til fiskere.

Modtag FødevareWatchs nyhedsbrev gratis!

"Mere liv i lokalsamfundene langs kysterne og en markant styrkelse af de danske kystfiskere. Det var vigtige elementer i den Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri, som blev vedtaget i december 2016. Nu har partierne sammen med regeringen fundet pengene til at indfri ambitionerne i fiskeripakken, og det er vi meget tilfredse med i Socialdemokratiet," siger Simon Kollerup, fiskeriordfører for Socialdemokratiet, i en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

70 pct. af de 972 mio. kr. finansieres af EU-midler. Ud af de 972 mio. kr. er 53 mio. kr. øremærket kystfiskeriet.

Skotske politikere kaster liner til fiskeindustrien i valgkamp

Overflod af jomfruhummere giver "klart bedste resultat i selskabets historie"

DF freder Esben Lunde Larsen som minister - næse venter

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis