ANNONCE
POLFOTO_1829781.jpg
Foto: Elizabeth Dalziel/AP/POLFOTO/arkiv

Danske svineproducenter tjener gode penge i Østeuropa

Flere danske landmænd tjener store millionsummer på landbrugsaktiviteter i Østeuropa.

Den østjyske landmand Erik Jantzen er blot en af flere landmænd, der leverer gode resultater på aktiviteter i Østeuropa.

Hans selskab Jantzen A/S leverede en omsætning på 365 mio. kr. og et resultat før skat på 104 mio. kr. i 2016, mens selskabet har opbygget en egenkapital på 278 mio. kr.

Det skriver Børsen.

"Vi er begunstiget af, at vi finansielt i forhold til især danske landmænd ikke er særligt højt gearede. Det giver en frihed til hurtigt selv at træffe de rigtige beslutninger. Selv om renten er lav, så skal man jo, hvis man har stor gæld, altid spørge nogle andre først. Mange af os med aktiviteter i udlandet har været i gang længe. Vi var tidligt ude og brugte en historisk mulighed for at købe jord op til helt andre priser end i Danmark, og ofte kunne man dengang rejse kapital ved at belåne sit danske landbrug," siger Erik Jantzen til Børsen.

Avisen nævner derudover folkene bag Axzon, selskabet Dan-Slovakia Agra og Donau Agro Aps. som andre eksempler på lukrative landbrugsselskaber med danske landmænd i ejerkredsen i Østeuropa.

Axzon vil bruge børsnotering som rambuk til nyt marked

Børsnoteret landbrug mindsker underskuddet markant

Firstfarms: Risiko for sygdomme er en del af jobbet

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis