ANNONCE
London
Foto: Dave Gadd.

Brexit-task force skal hjælpe Arla i lobbykamp i EU

For at sikre at Brexit påvirker Arlas mælkebønder så lidt som muligt, har andelsmejeriet oprettet en arbejdsgruppe i EU.

Briternes opsigelse af deres EU-medlemskab kan få store konsekvenser for mejerisektoren. Med Storbritannien som det største marked, er Arla uhyre optaget af, hvad der foregår i EU, hvor forhandlingerne om det britiske exit, kaldet Brexit, for alvor er sat til begynde her i marts.

Dette kunne i sidste ende, hvilket dog er usandsynligt, føre til EU's sammenbrud,"
Arlas årsrapport for 2016

Andelsmejeriet har milliarder på spil, og for at sikre sig det bedst mulige udfald er der nedsat en Brexit-indsatsenhed.

"Dette kunne i sidste ende, hvilket dog er usandsynligt, føre til EU's sammenbrud, hvis flere lande beslutter sig for at forlade Unionen. Vi har oprettet en arbejdsgruppe, som følger med i Brexit-forhandlingerne, analyserer effekten af forskellige scenarier og udvikler passende strategiske tiltag og lobbyaktiviteter for Arla," skriver Arla om gruppen i sin årsrapport for 2016.

Briterne stemte sig ud af EU 23. juni 2016, men forhandlingerne om, hvordan udtrædelsen skal foregår, og hvad EU og Storbritanniens forhold skal være for fremtiden, begynder formodentlig i løbet af marts. Det er de forhandlinger, som Arlas indsatsgruppe arbejder aktivt på at påvirke mest mulig til egen fordel.

"Udfaldet af forhandlingerne om det fremtidige handelsforhold mellem EU og Storbritannien er endnu usikkert efter Brexit-afstemningen. Arla samarbejder med alle relevante interessenter både i Storbritannien og på tværs af EU for at sikre, at Brexit vil påvirke Arla så lidt som muligt. Det er vigtigt, at der indgås en handelsaftale, som ikke begrænser mejeriprodukternes frie bevægelighed og som sikrer mejeribranchen en blomstrende fremtid," står der om indsatsen i EU under titlen Forberedelser på den potentielle effekt af Brexit-afstemningen.

Brexit har allerede i 2016 skåret 2,7 mia. kr. af Arlas omsætning i landet på grund af det faldende pund. Samlet resulterede det dog i et noget mindre minus  på bundlinjen på 300 mio. kr.

Den farlige toldsnak

Selvom Arla ifølge koncernens finansdirektør Natalie Knight har haft succes med at modvirke de værste valutaeffekter af pundets fald bl.a. via hedging, er der mange potentielle nye farer ved afskeden. Spørgsmål om højere told på fødevarer, mindre landbrugstilskud til de britiske bønder og andre potentielt økonomisk skadelige tiltag for Arla er på dagsordenen i forhandlingerne.

”Når vi ser på Brexit og fremtiden, så er en af de potentielt største risikoer, hvad der sker med vekselkursen. Vores mål er selvfølgelig, at gøreden så stabil som overhovedet mulig over tid. Det andet problem med Brexit er, hvad der kunne ske på den mellem og lange bane i forhold til told på importen. Vi har en stor forretning i Storbritannien, men vi importerer også produkter,” siger Arlas Foods Amba finansdirektør Natalie Knight.

Hun tør endnu ikke gisne om, hvordan det kommer til at ende, men fortæller at der er flere store lobbygrupper i EU for mejeri- og landbrugssektoren, som Arla også arbejder sammen med.

Andelsmejeriet er langt fra det eneste danske selskab, der frygter for konsekvenserne af Brexit. Få dage efter den britiske folkeafstemning 23. juni 2016 nedsatte miljø- og fødevareminister Esben Lund Larsen (V) en arbejdsgruppe, der havde til opgave at sikre dansk erhvervslivs interesser i de fremtidige forhandlinger.

Arbejdsgruppen består af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer (L&F), Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

"Task forcen har fået til opgave at kortlægge, hvor danske erhvervs- og fiskeriinteresser er på spil i relationen til Storbritannien. Hvad kan der være af reguleringsmekanismer, vi skal være opmærksomme på, hvilke regelsæt følger vi, og har vi for eksempel stemmeaftaler med briterne. Der er en lang række områder, hvor vi helt praktisk skal ned i detaljen," skrev miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse om gruppen.

Stor eksport kan gå tabt

Ifølge Danmarks Statistik er Storbritannien Danmarks femtestørste eksportmarked med en samlet eksport på knap 70 mia. kr. i 2015. Det svarer til ca. 7 procent af den samlede eksport.

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at betydningen af England som afsætningsland for de danske producenter har været faldende siden 1950'erne. Markedet er dog fortsat vigtigt for fødevareeksporten. Omkring 15 pct. den samlede kødeksport sker til England, mens ca. 11 pct. af alle mejeriprodukter afsættes til landet.

"Selvom eksporten til England er under pres, så er 53.000 danske arbejdspladser afhængige af denne eksport. Så det engelske marked er fortsat af stor betydning for vores økonomi," skriver Dansk Erhverv i analysenotatet Dansk eksport & Brexit.

Landbrug & Fødevarer har spået, at den danske fødevareeksport til landet kan falde med op mod 10 mia. kr., hvis ikke forhandlingerne mellem EU og Storbritannien resulterer i en aftale, skriver Børsen mandag.

Post-Brexit: Dansk fødevareeksport kan falde med 10 mia.

Trods katastrofestart: Fødevareeksporten har sat rekord

Europæisk mejeriorganisation frygter Brexit-katastrofe

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis