FødevareWatch

Minister melder fri jagt på brisling

Miljø- og fødevareministeren vil have ophævet begrænsninger på fangsten af fisken brisling i Vestjylland.

Allerede i november 2015 hævede EU den danske brislingekvote i Nordsøen for 2015 med godt 110.000 tons. Men det er ikke nok for den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Han vil have begrænsningerne på brislingfiskeriet på den jyske vestkyst ophævet.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

De nuværende restriktioner er en del af EU's lovgivning og betyder, at der ikke må fiskes efter brisling i perioden fra 1. juli til 31. oktober ved Vestkysten i et bælte 30 km fra kysten fra Blåvand i syd til Hanstholm i nord. Formålet er at beskytte sildebestanden, som tit ryger med i brislingfiskernes net som bifangst.

Ministeriet oplyser, at resultaterne fra et dansk forsøgsfiskeri gennemført i perioden fra 2013-2015 ifølge DTU Aquas afrapportering viser, at der har været mindre bifangst af sild inde i området, når der er blevet fisket brisling, end uden for området under normalt brislingefiskeri.

Minister fisker efter flere fisk til fiskerne

EU vil hæve fiskekvote med 110.000 tons

Ny fiskeriaftale: Flere sild men færre torsk i Østersøen

 

Forsiden lige nu

Danish Crowns kinesiske salg dalede med 1,2 mia

Slagterikoncernen har fire erklærede hjemmemarkeder i Nordeuropa, men derudover spiller Kina en stadig større rolle i koncernen. Forud for et kommende større fabrikssats i landet, har det seneste år dog budt på en markant tilbagegang.

Unilever leder efter ny topchef

Jagten er sat ind på en afløser til den mangeårige topchef i Unilever-koncernen Paul Polman, der ventes at træde tilbage inden får få år.

Seneste Landbrug/Fiskeri

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier