ANNONCE
Facadeskilt Færdig mLys.jpg
Foto: HKScan/PR

HK Scan får grønt lys til dyr kyllingefabrik

Den finske slagterikoncern har nu fået de sidste godkendelser på plads til ny kyllingefabrik. Investeringen koster i nærheden af 600 mio. kr.

HK Scan har nu fået grønt lys af myndighederne til sin planlagte kyllingefabrik i Finland.

I januar annoncerede kødkoncernen, at den planlægger at investere tæt på 600 mio. kr. i en ny fabrik til produktion af fjerkræ i den finske by Rauma. Den massive investering var imidlertid afhængig af en række miljøgodkendelser, som nu er kommet endeligt i hus.

HK Scan skriver i en meddelelse, at det første spadestik allerede er taget, og at koncernen forventer, at de nye produktionsfaciliteter vil stå klar i slutningen af 2017.

Investeringen er en af de største i selskabets historie, og det er planen, at det nye slagtehus skal erstatte den nuværende fabrik i Eura.Slagterikoncernen forventer at ansætte omkring 300 medarbejdere på fabrikken i Rauma.

HK Scan er en stor konkurrent til danske Danish Crown. Sidste år gik det imidlertid mindre godt for den finske slagterikoncern, der måtte se sin omsætning falde fra 1,989 mia. euro i 2014 til 1,917 mia. euro i 2015.

Danish Crown-rival mærket af nedgang

HKScan har ikke travlt med at finde ny topchef

HKScan-topchef træder tilbage med øjeblikkelig virkning

HKScan satser på vækst i Asien med frisk svinekød

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis