ANNONCE
mrsa.jpg
Foto: Peter Klint/Polfoto/Arkiv

EU på vej mod danske antibiotikaregler

Europa-Parlamentet lægger op til, at man vil forbyde den rent forebyggende brug af antibiotika, begrænse flokmedicinering og stoppe for salg af antibiotika på nettet. Dermed vil resten af EU nærme sig dansk lovgivning.

Fra næsten alene at være et nordeuropæisk anliggende har man også i det sydlige EU hørt snakkene om antibiotikaresistens. Derfor er der nu udsigt til, at man i Europa-Parlamentet vil arbejde i retning af strammere regler, og dermed nærme sig nogle af de danske regler.

Det skriver Altinget.dk.

Blandt andet vil Europa-Parlamentet nedbringe brugen af antibiotika ved at forbyde den rent forebyggende brug af antibiotika, begrænse flokmedicinering til meget specifikke tilfælde og stoppe for salg af antibiotika på internettet, skriver netmediet.

“Det er en af de første gange, at vi for alvor i lovgivningen i EU tager hånd om antibiotikaresistens-problemet, og vi lægger her op til en markant strammere brug af antibiotika i dyrehold i Europa end i dag,” udtaler Christel Schaldemose, europaparlamentsmedlem for Socialdemokratiet.

Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC) har ifølge Altinget.dk tidligere anslået, at de resistente bakterier hvert år er årsag til 25.000 dødsfald i EU.

Svinene får igen i år mindre medicin

Svinebønder frygter MRSA-dom

Økologiske svin går næsten fri for MRSA-bakterier

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis