ANNONCE
klaus5.PNG

Erhvervsstyrelse til fiskefond: Bestyrelsen bør smutte

Millionstriden mellem den bornholmske fond bag fiskerigiganten A. Espersen og Erhvervsstyrelsen er faldet på plads. Styrelsen opfordrer til, at bestyrelsen i fonden bliver skiftet ud.

Efter to års lang kamp har Erhvervsstyrelsen truffet en afgørelse i den famøse sag mod den bornholmske fond bag milliardvirksomhed Insepa, som er holdingselskabet bag fiskerivirksomheden ­ A. Espersen.

Bestyrelsen i fonden havde vedtaget et incitamentsprogram, som ville give 65 mio. kr. i belønning til fire bestyrelsesmedlemmer i Insepa. To af medlemmer sad dog også dengang som bestyrelsesmedlemmer i fonden. Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet at underkende programmet og opfordret medlemmerne i fondsbestyrelsen til at finde arbejde et andet sted.

Det skriver Berlingske.

Advokat med speciale i fondsretlige spørgsmål Tyge Trier mener, at opfordringen er krystalklar.

"Det kunne godt være et vink med en vognstang om, at det klogeste er at trække sig fra fondens bestyrelse, inden Erhvervsstyrelsen tager hårdere fat,« siger han til avisen.

Fiskefond opgiver langvarig millionstrid

Styrelse afviser fiskefirmas incitamentsprogram

Fiskeformand er for gammel til bestyrelsespost

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis