ANNONCE
evakjerhansen5.jpg
Foto: Mathias Svold/Polfoto/Arkiv

Minister inviterer til ny drøftelse af landbrugspakken

Efter flere dages kritik af regeringens landbrugspakke inviterer miljøministeren til nye drøftelser.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har inviteret partierne bag landbrugspakken til en ny drøftelse, siger hun til TV 2 News.

"Der er partier, der ytrer sig med synspunkter, og så har jeg inviteret til en drøftelse," siger ministeren.

Den seneste uge har der været heftig diskussion om Eva Kjer Hansen og landbrugspakkens miljøvenlighed. Det har fået de Konservative til at kræve flere grønne elementer i aftalen, som regeringen og de tre blå støttepartier indgik kort før jul.

Der er partier, der ytrer sig med synspunkter, og så har jeg inviteret til en drøftelse"
Eva Kjer Hansen, miljø- og fødevareminister
Mandag fik de blå partier en teknisk gennemgang af pakkens miljøeffekter. Herefter slog De Konservatives landbrugsordfører, Rasmus Jarlov, fast, at han havde fået fremlagt nye tal, der "indiskutabelt" viser, at pakken "ikke isoleret set er til gavn for miljøet".

Det afviser Eva Kjer Hansen:

"Over årene giver landbrugspakken i sig selv et positivt resultat," siger ministeren som svar på kritikken af, at ministeriets beregning af miljøeffekterne ved pakken ikke alene indeholder pakkens nye elementer.

"Det er forkert at se bort fra de omkringliggende elementer. Det vigtige er, at miljøregnskabet går i plus."

De Konservative fremsatte onsdag krav om, at der skal tilføjes grønne elementer til pakken, i form af nogle kompenserende tiltag.

Hos Dansk Folkeparti, der også deltog i den tekniske gennemgang mandag, stoler Lise Bech på ministeriets beregninger. Hun taler gerne med de Konservative om grønne tiltag.

"Men for mig at se er landbrugspakken én ting, og hvis skal kigge på flere grønne tiltag, så gør vi gerne det. Men hver ting for sig," siger hun til Ritzau.

Eva Kjer Hansen skal tirsdag i samråd for at redegøre for sagen efter en hastehøring.

Konservative: Kræver mere miljø, men siger ja

Mette Bock: Stop hysteri om landbrugspakke

Ida Auken: Skandaløs kæmperegning til vandforbrugerne

Forskere kritiserer igen Eva Kjers regnemetoder

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis