ANNONCE
laks2.jpg
Foto: Colourbox

Island fordobler sin lakseproduktion

De islandske producenter af laks forventer at producere godt 8.000 tons laks i år, og dermed regner de med at fordoble rekordproduktionen fra 2014.

Sammenlignet med den enormt store norske lakseproduktion, er Island stadig kun en miniput, men de islandske lakseopdrættere har smag på meget, og regner i år med at fordoble den rekordstore produktion på knap 4.000 tons laks i 2014.

Det skriver Ilaks.no.

“Producenterne på Island har set på, hvordan de kan placere deres produktion i det øverste del af markedet – for at opnå størst afkast. I dag er USA det største marked for den islandske lakseeksport. I 2015 gik mere end tre fjerdedele af lakseeksporten til USA, eller næsten 370 tons fersk filet og mere end 500 tons fersk hellaks," skriver den islandske konsulentvirksomhed Markófish ifølge den norske hjemmeside.

Norge eksporterer omkring 50.000 tons til USA om året, og samlet bliver det årligt til mere end én million tons forarbejdet laks.

Fiskefirma får stor bøde for listeria-laks

USA vender på en tallerken og forbyder ”Frankenfish”

2016 kan blive nyt norsk rekordår for laks

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis