ANNONCE
COLOURBOX4952143.jpg
Foto: Colourbox

Danish Crown jagter leverandører hos konkurrenterne

Koncernen vil have flere leverandører til sit kreaturslagteri, DC Beef. Derfor har den indledt en aggressiv jagt hos konkurrenterne for at få flere kvæg til slagtning.

Danish Crown er gået på jagt hos konkurrenterne for at finde leverandører til sit kreaturslagteri.

For to år siden skød slagterigiganten et trecifret millionbeløb i et nyt slagteri i Holsted, og de penge skal nu tjenes hjem ved at lokke flere leverandører til.

Jeg vil ikke sige, at jeg er begejstret for det, der sker. Men sådan er det jo."
Søren Svendsen, medejer, Nordic Beef Hadsund
Børsen har talt med to af konkurrenterne til DC Beef, der fortæller, at storebroren har indledt en aggressiv jagt på deres leverandører.

"Jeg vil ikke sige, at jeg er begejstret for det, der sker. Men sådan er det jo. Den stærkes ret gælder – her som i alt andet kommercielt," siger Søren Svendsen, medejer af DC Beef-udfordreren Nordic Beef Hadsund, til avisen.

Der er kun fem kvægslagterier herhjemme. DC Beef får to tredjedele af de danske kreaturer, der sendes til slagtning, mens Nordic Beef, Mogens Nielsen Kreatuslagteri, Hjalmar Nielsen og Århus Slagtehus kæmper om resten af markedet.

Danish Crown bekræfter over for Børsen, at man er på udkig efter nye leverandører. Koncernen udbetalte sidste år godt 20 pct. mere i restbetaling og indskud på personlige konti til sine 5600 kvægandelshavere i forhold til året før.

Sidste år lancerede DC Beef desuden en reklamekampagne, der skulle lokke nye andelshavere ind i folden.

DC Beef genvælger formand

Danish Crown lægger lokkemad ud til landmænd

DC Beef-direktør satser på et forudsigeligt 2016

Dansk fremgang hiver DC Beef op

 

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis