FødevareWatch

Danish Crown sender 1,5 mia tilbage til ejerne

Danish Crown skriver andelshaverkontoen ud af vedtægterne i et forsøg på at gøre det nemmere for unge landmænd at etablere sig.

Slagterikoncernen vil med nyt tiltag gøre det nemmere for unge landmænd at komme i gang som producenter af svinekød, og derfor er der blevet fremsat et forslag om at få skrevet den såkaldte andelshaverkonto ud af andelsselskabets vedtægter.

Det fremgår af en meddelelse, som Danish Crown har udsendt i forbindelse med at koncernen torsdag også har præsenteret sin nye CSR-strategi.

Bliver forslaget vedtaget skal andelshaverne i indeværende regnskabsår ikke længere indbetale på andelshaverkonti i Danish Crown, og der tilbageholdes ikke længere 15 øre per kilo og 30 øre for kreaturer til restbetalingen, som næste år i december sendes tilbage til ejerne.

Baggrunden for, at det kan lade sig gøre netop nu er at Danish Crown over en årrække har opbygget en stærk soliditet, og alene i det seneste regnskabsår har salget af Plumrose, som indbragte koncernen 526 mio. kr.

Halvanden milliard til ejerne

Samlet betyder forslaget også, at omkring 1,5 mia. kr. skal sendes tilbage til ejerne, og ifølge meddelelsen vil en nyetableret landmand med en produktion på 6000 grise kunne få en ekstra likviditet på omkring 75.000 kr. til driften.

"Ved at styrke vores ejeres likviditet øger vi også Danish Crowns konkurrencekraft markant. Vi vil være selskabet for dem som - sammen med os - vil sikre og udvikle produktionen af slagtegrise. I mine øjne vil denne ændring være et stort skridt i retning af at kunne holde flere smågrise i Danmark, så vi både kan skabe flere arbejdspladser på slagterierne og løfte eksporten, siger Erik Bredholt.

Af meddelelsen fremgår det videre, at de mange penge efter planen vil blive stående på andelshavernes navn indtil regnskabsåret 2020/2021, hvorefter Danish Crown vil påbegynde udbetalingen, der vil ske over en periode på otte år.

Tysk opkøb giver Danish Crowns oksekødsben markant løft

Danish Crown er på vej med store opkøb

Svineproducenter skuffet over driften i Danish Crown

Jais Valeur: Først til næste år kommer resultaterne af UK-turnaround og ny strategi

Forsiden lige nu

Stort projekt skal puste liv i europæiske planteproteiner

En nyt EU-projekt med en dansker blandt initiativtagerne vil undersøge mulighederne for at erstatte dele af det massive europæiske forbrug af soja fra især Sydamerika med europæiske bælgplantesorter. Det vil gavne miljøet og pengepungen, mener initiativtageren.

Arla sløjfer ostefremstillingen på Endrup Mejeri

Det er slut med at lave de hæderkronede oste på det historiske andelsmejeri. Det står klart i den endelige aftale om mejeriets fremtid, som Arla overtog i september. I stedet skal mejeriet være pakkeri og modningcenter.

Seneste Landbrug/Fiskeri

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier