FødevareWatch

Ny fiskeriaftale med øget kontrol skal forhindre kvotekonger

Alle Folketingets partier har indgået en aftale om fiskekvoter med skærpede regler, øget kontrol og sanktioner.

Fiskeriminister Karen Ellemann (V) præsenterede sent torsdag aften en ny aftale, der skal sikre, at kvoterne i dansk fiskeri ikke koncentreres på for få hænder.

Regeringen og alle Folketingets partier har indgået en aftale, der skal sikre, at kvoterne i dansk fiskeri ikke koncentreres på for få hænder.

Aftalen skal gennem strammere regler, øget kontrol og skærpede sanktioner forhindre, at få kvotekonger kan sætte sig på en stor andel af kvoterne.

"Vi vil i langt højere grad få en rimelig balance i det danske fiskeri og være med til at fremtidssikre, at fiskeriet ikke ender på meget, meget få hænder," siger fiskeriminister Karen Ellemann (V).

Aftalen kommer, efter at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i august rettede deres skarpeste kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter fra 2003 til 2017.

Hidtil har alene det formelle ejerskab af en kvote talt med i en fiskers kvoteregnskab. Det ændrer aftalen, så også den indflydelse, fiskere uformelt har gennem andre fiskere, tæller med i regnskabet.

Der indføres også en ny model for opgørelse af kvoteejerskab, så det ikke vil være muligt via kreative konstruktioner at eje eller disponere over kvoter ud over det gældende loft.

Der etableres også en oplysningspligt. Den gælder for alle kvoteejere, der har økonomiske engagementer i virksomheder eller hos personer, som også ejer kvoter, så det tæller med i det samlede kvoteregnskab.

"Vi vil have et indblik i de pengestrømme, der er i dansk fiskeri. Vi vil simpelthen kunne se, hvad det er, der foregår derude," siger Karen Ellemann.

Det skal gøre det helt klart, at "et loft er et loft", betoner ministeren:

"Det skal ikke længere være muligt at omgå kvotelofterne. Hverken gennem finter, pengestrømme eller andre kreative krumspring. Fremover vil det være sådan, at et loft er et loft," siger hun.

Kommer nogle af kvotekongerne til at miste deres kvoter?

"Man vil se situationer, hvor der vil være fiskere, som skal afhænde nogle af de andele, de har," svarer Karen Ellemann.

Under Fiskerikontrollen oprettes et rejsehold, hvor specialister skal føre kontrol med, at reglerne bliver overholdt. De skal blandt andet kontrollere pengestrømme og ejerskab af kvoterne.

"Endelig indfører vi markant skrappere sanktioner. Det vil sige, at hvis man snyder, opdager vi det. Og det vil blive sanktioneret, så det kan mærkes," siger Karen Ellemann.

Snyd resulterer i bøder, tilføjer ministeren, "som ikke bare er småbøder", men stemmer overens med overtrædelsen af reglerne.

Aftalens elementer implementeres løbende næste år. Den forventes fuldt implementeret 1. januar 2019.

De nye regler for fiskekvoter

Der indføres en ny model for opgørelse af kvoteejerskab. Den skal gøre det umuligt at eje eller disponere over kvoter ud over det gældende loft. Hidtil har alene det formelle ejerskab af en kvote talt med i en fiskers kvoteregnskab.

* Reglerne for, hvem der kan få en såkaldt A-status og blive erhvervsfiskere, bliver strammet.

For at opnå den såkaldte A-status skal en fisker ifølge de nye regler som udgangspunkt have tjent "hovedandelen" af sin indkomst på havet.

Hidtil har der stået i reglerne, at 60 procent af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de forudgående 12 måneder skal komme fra erhvervsfiskeri.

* Alle kvoteejere, der har økonomiske engagementer i virksomheder eller hos personer, som også er kvoteejere, får pligt til at oplyse det, så det tæller med i det samlede kvoteregnskab.

* Der indføres kvotekoncentrationslofter for selskaber og arter, der endnu ikke har lofter.

* Dispensationer givet til såvel personer som fartøjer opsiges.

* Et rejsehold skal etableres hos Fiskerikontrollen. Det skal bestå af specialister, der skal føre kontrol med at reglerne bliver overholdt.

* Der indføres skrappere sanktioner for overtrædelse af kvotekoncentrationslofterne.

Kilder: Landbrugsstyrelsen og Fiskeriministeriet.

Alle Folketingets partier forhandler fiskeriaftale

Kritikere får en time til at udfritte Løkke om fiskekvoter

Minister klar med første forslag mod kvotekoncentration

Forsiden lige nu

Stort projekt skal puste liv i europæiske planteproteiner

En nyt EU-projekt med en dansker blandt initiativtagerne vil undersøge mulighederne for at erstatte dele af det massive europæiske forbrug af soja fra især Sydamerika med europæiske bælgplantesorter. Det vil gavne miljøet og pengepungen, mener initiativtageren.

Arla sløjfer ostefremstillingen på Endrup Mejeri

Det er slut med at lave de hæderkronede oste på det historiske andelsmejeri. Det står klart i den endelige aftale om mejeriets fremtid, som Arla overtog i september. I stedet skal mejeriet være pakkeri og modningcenter.

Seneste Landbrug/Fiskeri

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier