FødevareWatch

Slikfusker straffes med fængsel i fire år og seks måneder

Mand fra Slagelse undlod at betale chokoladeafgift og moms, da han importerede søde sager fra Sverige.

En mand fra Slagelse har slet ikke kunnet genkende sig selv i anklagemyndighedens portræt af ham som storsvindler, men Østre Landsret har fredag fundet ham skyldig.

Den 45-årige Mouhamed Aboutaka, der tidligere af pressen har fået betegnelsen slikbaron, er blevet straffet med fængsel i fire år og seks måneder.

Det er et halvt år billigere sluppet end i byretten i Næstved. Dertil kommer en tillægsbøde på cirka 25 mio. kr.

Forretningsmanden undlod at betale chokoladeafgift ved import af søde sager fra Sverige, og også momsen er det glippet med.

Efter dommen siger den dømtes forsvarer, advokat Anders Schønnemann Olesen:

"Jeg tager resultatet til efterretning, selv om det bestemt ikke var, hvad min klient håbede på. Det lille lyspunkt, der er forbundet med, at han har fået en mildere dom, overskygges jo fuldstændig af, at han overhovedet blev dømt. Han gik efter frifindelse."

Mouhamed Aboutaka, der kaldes "Rico", var den reelle leder af flere virksomheder, som indførte slik fra Sverige fra efteråret 2011 til udgangen af 2014, har retten slået fast.

Selv har han reduceret sin rolle til nul. Han kendte blot de personer, som drev firmaerne, har han sagt. Men på en del fakturaer optrådte telefonnumre, der kunne forbindes til Aboutaka.

En så stor sag om unddragelse af chokoladeafgift ved slikimport er ikke enestående. I den kommende uge ventes Retten i Hillerød således at indlede en sag af nogenlunde samme omfang, og tidligere i år blev to brødre af Retten i Næstved fundet skyldige i slikfusk for millioner.

Svindel med vingummi og lakrids har bredt sig til hele landet

Sliksælger idømt fem års fængsel og bøde på 25 millioner kroner

Millionsag om fusk med slikhandel udsættes igen

Forsiden lige nu

Sv. Michelsen genfinder rytmen i nyt regnskab

Den 84 år gamle chokoladevirksomhed mærker, at flere danskere er villige til at betale høje priser for luksusvarer. Et nyt bestyrelsesmedlem skal sætte endnu mere skub i udviklingen.

Forskere: Økolandbrug kan brødføde klodens befolkning

I et netop publiceret studie har en grupper forskere fundet frem til, at økologisk landbrug modsat tidligere antagelser kan brødføde verdens befolkning. Dog skal madspildet reduceres kraftigt, og produktionen af dyrefoder skal lægges om.

Strejke rammer flere slagterier

Slagterimedarbejderne på Ticans slagterier i Brørup og Thisted har tirsdag morgen nedlagt arbejdet. Hos Danish Crown i Horsens bliver der heller ikke slagtet i dag.

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier