ANNONCE
mads Willum.jpg
Foto: Mikkel Bækaard.

Mindre fødevarevirksomheder venter vækst efter lavere broafgift

De små- og mellemstore virksomheder regner med at vokse på baggrund af mindre broafgift over Storebælt.

I september stod det klart at regeringen sammen med Dansk Folkeparti nedsætter broafgiften over Storebælt, så den også gælder lastbiler og persontoge, med 25 pct.

Det vil komme mange små- og mellemstore danske fødevarevirksomheder til gode.

Faktisk forventer brancheorganisationen SMV Fødevarer, der er en del af FødevareDanmark, at de mindre fødevarevirksomheder vil skabe ny vækst på op til 7 pct..

"Vi forventer, at de små og mellemstore fødevarevirksomheder kommer til at vækste mellem 4 og 7 pct. i kølvandet på de sænkede broafgifter, og det er en rigtig god nyhed for vores medlemmer. Vi så dog gerne, at afgiften blev sat endnu længere ned eller helt forsvandt over en årrække," forklarer Mads Illum Hansen, der er markedschef hos SMV Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Det har ifølge markedschefen givet store fødevarevirksomheder en skæv konkurrencefordel, at afgiften er forholdsvis høj.

"Eksempelvis for den lille jyske frugtavler, der har kunder på Sjælland, eller den fynske kødgrossist, der skal levere kød til institutioner og sygehuse i København og omegn, har en sænkning af afgiften stor betydning. Det vil gavne både leverandørerne, men i sidste ende også kunderne, der får et bedre og billigere udvalg, fordi konkurrencen bliver mere lige," siger han videre.

Landbrugets mareridt rykker tættere og tættere på den danske grænse

Fødevaredanmark: Politisk ansvar at løse Postnord-problematik

Esben Lunde vil give fødevarekontrollen en hovedrengøring

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis