FødevareWatch

Avis: Dansk postvæsen løber tør for penge om få uger

Den danske afdeling af PostNord har ifølge Børsen kun penge til få ugers drift. Partierne er orienteret.

Om få uger løber den danske del af PostNord tør for penge. Det skriver Børsen, der har sine oplysninger fra flere kilder med indsigt i et fortroligt møde holdt i Finansministeriet fredag.

Her blev repræsentanter for samtlige partier ifølge avisen orienteret om situationen, forud for at PostNord fremlægger regnskab 27. oktober. Ifølge Børsen vil det vise, at kassen i Danmark er tom.

Liberal Alliances postordfører, Villum Christensen, var med til mødet. Han vil ifølge Børsen ikke referere fra det, da det er fortroligt. Men han bekræfter, at tidspresset er stort.

"Der skal ske noget meget, meget snart," siger Villum Christensen til Børsen.

PostNord er et fælles dansk-svensk selskab, hvor den svenske stat ejer 60 procent og Danmark ejer 40 procent. Den danske del af selskabet er i store problemer, fordi der bliver sendt færre og færre breve.

Dertil kommer, at omkring 3000 af de danske ansatte er tjenestemænd, der har krav på tre års løn, hvis de bliver fyret.

I maj præsenterede PostNord en redningsplan, der blandt andet gik ud på, at ejerne skulle skyde 2,3 milliarder kroner ind i selskabet.

Men forhandlingerne om den redningsplan er gået i hårdknude, har Børsen tidligere skrevet.

Finansministeriet afviser ifølge Børsen at kommentere.

 

Postnord: Sådan vil vi håndtere fødevarer i fremtiden

Fødevaredanmark: Politisk ansvar at løse Postnord-problematik

Usikker fremtid for Postnords fødevarekunder

Forsiden lige nu

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier