ANNONCE
20130618seveneleven0394_01.JPG

7-Eleven tester nyt conveniencekoncept

Med inspiration fra butikker i London og New York er 7-Eleven begyndt at sælge varme madprodukter til selvbetjening.

7-Eleven tester i øjeblikket et nyt koncept, hvor kunderne i den største af kædens butikker i Københavns Lufthavn og i butikken på hjørnet af Rådspladsen og Strøget i København kan købe varm conveniencemad som eksempelvis tærter og supper.

Det skriver Dansk Handelsblad.

"Igennem de senere år har vi set, at mange butikker i eksempelvis London og New York er begyndt at sælge varme madprodukter til selvbetjening. Vi er ikke i tvivl om, at vi kan sælge sådanne produkter også, og vi tester nu den mere operationelle og praktiske del i butik. Hvor meget kan vi reelt håndtere i selve butikken, uden at der går alt for mange lønkroner med til det," siger Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven.

Direktøren ønsker ikke at oplyse, hvor mange varme retter butikkerne sælger om dagen, eller heller hvad den konkrete plan for udrulning af konceptet er. Han siger dog, at han forventer, at konceptet bliver rullet ud i mange af kædens butikker.

7-Eleven bliver mere aggressive i Danmark – skal åbne 55 nye butikker

187 madbutikker leverer historisk resultat for 7-Eleven

7-Elevens delikoncept øger kædens manøvredygtighed

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis