ANNONCE
_mg_9598_ny.jpg
Foto: Danish Crown

"Tulip bliver nok en af de hurtigste turnarounds i dansk fødevareindustris historie"

Danish Crowns britiske datterselskab Tulip Ltd. har udskiftet 24 ud af de 50 øverste ansatte i selskabet. Siden har selskabet vendt bøtten fra et stort underskud til et proklameret overskud.

Danish Crowns store britiske datterselskab, Tulip Ltd, har i de seneste år givet store underskud, men selskabet kommer med overskud i indeværende regnskabsår. Det lover Danish Crowns topchef Jais Valeur, skriver Berlingske Business.

"Vi har lavet en mega turnaround. Mange i ledelsen i Tulip er blevet fyret. 24 ud af vores top-50 i England er nye. Det bliver nok en af de hurtigste turnarounds i dansk fødevareindustris historie, at vi går fra så stort et underskud i Tulip til et plus. Siden denne sommer har vi hver uge tjent penge i England. Det ser fornuftigt ud," siger Jais Valeur.

I september købte Tulip Ltd for et ukendt beløb købt Easey Holdings, som opdrætter frilandsgrise i Storbritannien. I den forbindelse indrømmede Jais Valeur over for FødevareWatch, at udfordringerne i Storbritannien har været hårde.

"Vi er et helt andet sted, end hvor vi var for 6 og 12 måneder siden. Det har været brutalt, og der er da enkelte nætter, hvor jeg ikke har kunne sove på grund af det, men nu er vi, hvor vi skal være, og vi er faktisk foran den plan, vi lagde. Det er jeg rigtig godt tilfreds med, og jeg er meget tilfreds med den engelske ledelse, vi har i selskabet," sagde Jais Valeur.

Jais Valeur efter opkøb: England har givet søvnlæse nætter

Tulip varsler 118 britiske fyringer

Tulip presser Danish Crown baglæns

Få en forsmag på den nye Tulip-direktørs redningsopskrift

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis