FødevareWatch

Industriæg i Kina kan blive en god dansk forretning

Kinesernes krav til sikker forarbejdning af fødevarer og stigende minimumslønninger kan gøre landet til et interessant marked for danske virksomheder.

Æg fylder meget på hylderne i de kinesiske supermarkeder, og omkring 95 pct. af æggene i Kina bliver solgt direkte til forbrugerne, mens blot 5 pct. af alle æg går til industribrug.

Derfor kan der være et stort potentiale i industriæg, når branchen udvikler sig yderligere.

Det skriver Børsen.

"I Kina har arbejdskraften indtil nu været så billig, at der ikke har været behov for industrimaskiner til håndtering af æg. Men det kommer til at ændre sig – dels fordi arbejdskraften bliver dyrere, men nok så meget fordi også kineserne stiller krav til mere sikker forarbejdning af fødevarer. Så det bliver givetvis næste skridt i vores asiatiske eksporteventyr," siger Michael Midskov, adm. direktør, Sanovo Technology Group, der som en del af Thornico-gruppen leverer maskiner til fødevareindustrien.

L&F: Vi er i fuld gang

I maj underskrev miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) aftaler med Kina om både eksport af økologiske fødevarer og eksport af forarbejdet svinekød som eksempelvis pølser. I den forbindelse var en kinesisk delegation på en ugelang tur til Danmark, hvor de besøgte de største danske ægpakkerier og ægproduktvirksomheder under brancheorganisationen Danske Æg.

Danmark er det første land i verden, der har modtaget et sådan besøg. Bulletinerne gik på daværende tidpunkt på, at de kinesiske embedsmænd kunne lide, hvad de så, og Landbrug & Fødevarer tror på, at en aftale er på trapperne.

"Vi er allerede i fuld gang med at blive de første i verden, der kan få lov til at sælge æg og produkter med æg til Kina," sagde Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, i maj.

Danske æg kan blive næste pølse-aftale

L&F: Kinesernes appetit på danske fødevarer stiger

Forsiden lige nu

Danske fiskere har kurs mod endnu et superår

Danske fiskere fanger rekordmange fisk i år, og 2018 ser ud til at blive endnu bedre. Fiskekvoterne for det kommende år forhandles på plads netop nu, og der er udsigt til større kvoter.

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier