ANNONCE
økosvin.jpg
Foto: Martin Lehmann/Polfoto/Arkiv

Sjællandsk kommune vil være frikommune for fødevarer

Lejre Kommune vil som den første kommune i landet forsøge at blive en frikommune for fødevarer. Her vil man forsøge at hjælpe de mindre fødevareproducenter, der i dag kæmper med at eksistere under de stramme regler, som store landbrug og fødevareindustri arbejder under.

Et enigt byråd i Lejre Kommune har besluttet sig for at kontakte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i forsøget på at blive landets første frikommune for fødevarer.

Det skriver Altinget.

Ideen er, at det skal være nemmere at være en lille og måske eksperimenterende fødevareproducent. I frikommunen vil man lade producenter omgå nogle af de eksisterende regler, som ifølge borgmester Carsten Rasmussen, i dag agerer stor stopklods for iværksætterlysten og engagementet.

"Kan vi ikke få lov at udfordre nogle af de her regler, som måske nok er fornuftige, hvis man er et kæmpe landbrug, men som for mindre producenter kan virke som snævrende regelsæt?" spørger borgmesteren.

Innovationsfonden: Fødevarebranchen mangler en iværksætterkultur  

Capnova stemmer i med Innovationsfondens opråb: Vi mangler også iværksættere

Kokosvand-iværksættere satser på e-sportsstjerner

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis