ANNONCE
mcvegan.jpeg

McDonalds dropper kødet – i en periode

Med en nyudviklet vegansk burger vil McDonalds i Finland over en periode se, om det er muligt at lokke det voksende forbrugersegment på burgerrestaurant.

McDonalds dropper kødet. I en burger. I en periode. I en restaurant. I Finland.

Der er ikke tale om, at McDonalds er på vej til at blive en kødfri burgerkæde, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at en finsk filial i Tampere i den kommende til vil forsøge sig med salget af en særligt udviklet vegansk burger.

Det skriver The Independent.

Burgeren er bygget op om en sojabaseret bøf, og indeholder derudover, hvad der kan forventes af en helt almindelig burger - uden ost og bacon.

Hidtil har det været meget småt med McDonalds-produkter til veganerne, men i takt med at gruppen vokser sig større i rigtig mange lande, er det måske ikke længere urealistisk, at burgerkæden kan lokke veganerne ind til en McVegan.

Der er ingen informationer om hvorvidt det nye produkt har kurs mod andre burgerspisere i verden. Testperioden i restauranten i Tampere løber fra 4. oktober til 21. november.

McDonalds kæmper for at genvinde kontrollen i Indien

Chokoladefritter og Pokémon redder McDonalds i Japan

McDonalds får kurshug

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis