FødevareWatch

Karen Hækkerup: "Hvor er respekten for landmændene, Coop?"

Direktøren for Landbrug & Fødevarer langer ud efter dagligvarekoncernen Coop, som hun mener "fører kampagne mod sine egne leverandører."

Adm. direktør i andbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup

Mandag skød Coop og Danmarks Naturfredningsforening en kampagne i gang for mere salg af økologi. Ifølge parterne køber forbrugerne i Danmark især økologi for at undgå pesticidrester i maden.

Men kampagnen vækker ikke just glæde hos Landbrug & Fødevarer, hvor adm. direktør, Karen Hækkerup, spørger Coop. om dagligvarekoncernen ingen respekt har for landmændene.

"Det undrer mig, at en stor supermarkedsspiller som Coop vælger at føre kampagne mod sine egne leverandører. For meget anderledes kan deres nye kampagne Øktober næppe læses," skriver Karen Hækkerup i et opslag på Facebook.

Hun hæfter sig ved, at der i dennes uges udgave af Coops medlemsblad Samvirke er et foto af nogle mennesker, der spiser grøntsager iført beskyttelsesdragt.

"En meget dramatisk måde"

"Det er en meget dramatisk måde at skræmme danske forbrugere på. Skal det forstås sådan, at det er så farligt at bevæge sig ind i Coops butikker, at de ansatte også fremover skal iføres beskyttelsesdragter?" spørger direktøren for Landbrug & Fødevarer.

I forbindelse med lanceringen af kampagnen Øktober forklarede Thomas Roland, CSR-chef i Coop, i en pressemeddelelse:

"Der er en stigende bevidsthed om indholdet i det, vi putter i munden, og hvad det betyder for vores følelse af velvære. Samtidig søger flere mod det naturlige og transparente, og så er økologien et oplagt valg for rigtig mange kunder."

FødevareWatch afventer en kommentar fra Coop om Karen Hækkerups angreb.

Coop indgår ny øko-alliance

Danske dagligvarekæder kæmper om lav indtjening

Boomende marked lokker Coop til måltidskasserne

Forsiden lige nu

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier