ANNONCE
Agro Food Park 2.JPG
Foto: Illustration: Agro Food Park

Agro Food Parks nye direktør spejder tusindvis af nye arbejdspladser i horisonten

Den kommende direktør for innovationscentret er fundet internt i Landbrug & Fødevarer.

Når Anne-Marie Hansen 1. oktober sætter sig i direktørstolen i innovationscentret Agro Food Park, der er ejet af Landbrug & Fødevarer, er et af de vigtige punkter på hendes to do-liste at skabe arbejdspladser.

Agro Food Park

Etableret i 2009

Ejet af Landbrug & Fødevarer

Rummer i dag 75 virksomheder med omkring 1.000 medarbejdere.

Virksomhederne er en blanding af små og store, og Agro Food Park lægger herudover lokaler til en række foreninger og forskningsinstitutioner.

Agro Food Park er et center for innovation, forskning, uddannelse og vækst relateret til landbrugs- og fødevareerhvervet.

Agro Food Park vil de kommende år udvide til 3.000 medarbejdere, og bygningsmassen som i dag er på 42.000 kvadratmeter skal udvides til 325.000 kvadratmeter.

"Vi vil gerne have 3000 arbejdspladser i 2030 herude, og vi har et super godt samarbejde med Aarhus Kommune om at få godkendt den kommende kommunalplan og få flere byggeretsmeter," siger den kommende direktør til Børsen.

Da Agro Food Park åbnede i 2009 var målet at nå 3000 medarbejdere allerede i 2020, men det har længe været kendt, at det ikke kommer til at ske.

Anne-Marie Hansen har siden 2006 arbejdet i Landbrug & Fødevarer, hvor hun de seneste fem år været koncernsekretariatschef og sekretariatschef. I jobbet som direktør for Agro Food Park afløser hun Bjarne Langdahl Riis, der har valgt at søge nye udfordringer.

Agro Food Park ottedobler kapaciteten i Aarhus

Arla om indtog i innovationscenter: Her skal vi overraske verden

Aarhus åbner sit andet madmarked på to måneder

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis