ANNONCE
POLFOTO_23847682.jpg
Foto: /ritzau/Michel Euler

Kunder undrer sig over Lidl-varer med manglende kors

Den store discountkæde har fået henvendelser fra vrede kunder, der kritiserer kæden for at fjerne kors fra sin emballage. Lidl i Danmark afviser - og beklager.

Både herhjemme og i udlandet får Lidl-kæden henvendelser fra kunder, der undrer sig over, at korset tilsyneladende er blevet fjernet fra flere græske produkter i Lidls såkaldte Eridanous-serie, herunder en græsk yoghurt, hvor man på emballagen ser en græsk kirke.

Det skriver BT.

"Lidl Danmark Jeg håber sandelig, at det er snart, at i designer ny emballage. Jeg har altid været glad for at handle i Lidl, men når i bevidst fjerner symboler, må det være for at tækkes en bestemt type mennesker. Vi kristne har efterhånden fået den vane at rette ind til højre og lukke øjnene - den sikre vej til underkastelse - og det ønsker i så at bidrage med. Min tegnebog er til gengæld et lukket land for Lidl, til det er ændret," skriver Charlotte Pedersen på Lidl Danmarks Facebook-side.

Hun er blandt flere utilfredse kunder, der har skrevet på Facebook-siden.

Lidl afviser - og beklager.

I Danmark afviser kæden, at der er tale om et "bevidst statement":

'Vi har solgt vores populære Eridanous-serie i Lidl-butikker på tværs af Europa i mere end 10 år, og emballagen er i den tid blevet opdateret flere gange. Vi beklager meget såfremt nogle har taget vores seneste emballagedesign ilde op, og vil gerne understrege, at dette ikke er et bevidst statement. I lyset af dette vil vi sikre, at al feedback tages med i vores betragtninger, når vi designer fremtidig emballage," skriver Lidl Danmark i et Facebook-svar til en undrende kunde.

Se svenske Expressens tv-indslag om emnet her

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis