ANNONCE
36651293.jpg
Foto: Sofia Busk

Forsker: Skandaleramte æg kan være giftigere end udmeldt

Æggene fra den europæiske æggeskandale, hvor æg fra Holland indeholdt insektgift, kan være giftigere, end myndighederne har forklaret. Det mener en dansk professor.

Den europæiske æggeskandale begyndte at rulle i begyndelsen af august, da et rutinekontrol viste spor af insektgiften fipronil i Belgien i hollandske æg.

Skandalen har siden spredt sig rundt til bla. Frankrig, Sverige, Storbritannien, Tyskland og endelig Danmark.

Her har melding fra myndighederne imidlertid været, at danskerne ikke bør være bekymrede, da doserne i man kunne blive udsat for, var meget lave.

Niels Erik Skakkebæk, der er professor for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, mener dog, at det skal være mere tydeligt, hvor skadelig fipronil er.

Det skrev Berlingske torsdag.

"Det bliver sagt, at det pågældende stof nok er ulovligt, men at det ikke er skadeligt. Men det burde nævnes, at der klart er data, der tyder på, at fipronil er potentielt hormonforstyrrende specielt på funktionen af skjoldbruskirtlen og de hormoner, den danner, hvilket er set på forsøgsdyr. Hormonforstyrrende stoffer virker også typisk i meget lave koncentrationer, og der mangler i det hele taget viden om danskernes eksponering af den type stoffer fra andre kilder," siger han til Berlingske.

Fødevarestyrelsen: Danskere kan roligt købe æg trods giftskandale

ISS-kantiner er ramt af æggeskandalen

 

OVERBLIK: Europæisk æggeskandale ruller

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis