ANNONCE

FAKTA: Giftstoffet i de forurenede æg

Fipronil-indholdet i forurenede æg er 40 gange mindre end det akut sundhedsskadelige niveau.

En europæisk æggeskandale er nået til Danmark igennem importerede kogte og pillede æg, som bliver brugt i produkter som for eksempel æggesalat.

Æggene indeholder giftstoffet fipronil, og i Danmark drejer det sig foreløbigt om 22 tons importerede æg, der blandt andet er blevet solgt til kantiner og catering.

Skandalen har bredt sig til i alt 15 EU-lande samt Schweiz og Hongkong.

Her er Fødevarestyrelsens information om giftstoffet fipronil:

* Indholdet af fipronil i æggene er ikke akut sundhedsskadeligt. Men indholdet er forbudt, og derfor trækkes æg og ægprodukter med fipronil tilbage og destrueres.

* Undersøgelser af æg indført til Danmark fra de berørte områder, viser koncentrationer på op til 0,018 mg/kg.

* Det sundhedsskadelige niveau indtræffer først ved koncentrationer på over 0,72 mg/kg.

* Hvis man skulle indtage stoffet i over 0,72 mg/kg, kan det give kvalme, mavesmerter, svimmelhed, opkast og epileptiske anfald. Efter længere tids påvirkning også lever- og nyreskader.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Europæisk æggeskandale breder sig: 15 EU-lande er ramt

Dansk producent: Æggeskandalen bør styrke vores troværdighed

Yderligere to ton forgiftede æg er fundet i Danmark

250.000 æg med ulovligt insektmiddel er solgt i Frankrig

Danske Æg: Branchens renommé sættes over styr

OVERBLIK: Europæisk æggeskandale ruller

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis