ANNONCE
Dirk Van de Put.jpg
Foto: Mondelez PR-foto

Hollænder bliver ny topchef for Mondelez

Selskabet bag Oreo siger efter 11 år farvel til selskabets topchef. Hendes afløser bliver en hollænder, der senest har stået i spidsen for et pommes frites-selskab.

Det store amerikanske drikke- og fødevarerselskab Mondelez, der står bag produkter som Oreo og Toblerone, har efter måneders søgen fundet afløseren for den nuværende adm. direktør og bestyrelsesformand Irene Rosenfeld, der træder tilbage efter 11 år på posten som topchef.

Det skriver Wall Street Journal.

Den nye mand på posten bliver hollænderen Dirk Van de Put, der kommer fra en lignende stilling i det canadiske selskab McCain Foods, som er en af verdens største producenter af frosne pommes frites. Her har han siddet som adm. direktør siden 2011 og ført selskabet til stor vækst.

57-årige Dirk Van de Put tiltræder som adm. direktør i Mondelez 1. november 2017, og samtidig indtræder han i besytrelsen. I slutningen af marts 2018 er planen, at han skal overtage rollen som bestyrelsesformand fra den afgående Irene Rosenfeld.

Dirk Van de Put har tidligere arbejdet for Danone, Coca-Cola og Mars.

Mondelez gør klar til at finde ny topchef

Mondelez er tilbage på rette køl efter hackerangreb

Solid 2017-start for Mondelez

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis