ANNONCE
COLOURBOX8267426.jpg
Foto: Colourbox

EU-sag kan blokere for nøddeafgiftens exit

Komplicerede regler om afgifter på nødder skal skrottes, hvis det står til regeringens saneringsudvalg. Ifølge Skatteministeriet står en verserende EU-sag dog i vejen.

Afgift på nødder bidrager årligt med 187 mio. kr. til statskassen, men afgiften er yderst udskældt blandt berørte virksomheder. I marts 2016 klagede Dansk Erhverv over nøddeafgiften til EU-Kommissionen, der åbnede en såkaldt pilotsag, som vil afgøre, om afgifterne er lovlige.

Men EU-afgørelsen er ikke lige på trapperne, og det spænder ben for en afskaffelse af nøddeafgiften, som Skatteministeriet ellers i en endnu ikke offentliggjort analyse fra Saneringsudvalget peger på.

Det skriver Børsen.

"Skatteministeriet vil foretage en endelig analyse af sanerings forslagene til råstof- (nøddeafgifterne, red.) og dækningsafgiften, når EU-Kommissionen har truffet en afgørelse i pilotsagen. Det er ikke muligt at fastsætte en tidshorisont herfor, da der ikke eksisterer formelle frister i forhold til en afgørelse af disse sager," står der i analysen.

Både Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Jacob Ravn, og cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos afviser den konklusion.

Trods høje afgifter: Candyking tror fortsat på nøddesats

Erhvervslivet klager til EU over nøddeafgift

DI Fødevarer øjner ny vækst på fødevareområdet

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis