FødevareWatch

Venstres egne vælgere dumper fødevareministeren

Miljø- og fødevareministeren er for andet år i træk den mest upopulære Venstre-minister og får kritik for at levere en ujævn præstation.

Esben Lunde Larsen (V).

Danskerne er ikke vilde med Miljø- og fødevareministeren. Vælgerne vurderer, at Esben Lunde Larsen leverer en ringe, ujævn og uacceptabel præstation på sin ministerpost, skriver Avisen.dk.

Hver tredje dansker dumper direkte Esben Lunde Larsen i en ministermåling gennemført af Analyse Danmark for Avisen.dk og Ugebrevet A4 i slutningen af maj måned. 23 procent af vælgerne giver ham -3 og 10 procent 00, og dermed en dumpekarakter.

Dertil kommer, at 12 procent af vælgerne kun giver ham 02 for den minimalt acceptable præstation og dermed også er tæt på at sende ham under dumpegrænsen.

Kun hver tyvende dansker mener, at miljø- og fødevareministeren fortjener topkaraktererne 10 og 12 for sit politiske arbejde.

Blandt blå bloks vælgere scorer han samlet set kun 3,5. Meget bedre bliver det ikke blandt Venstres egne vælgere, hvor han kun får sølle 3,9 i årskarakter og dermed klarer sig langt dårligere end sine ministerkolleger fra Venstre.

Samtidig er det andet år i træk, at han må lide den tort at være den mest upopulære minister blandt sine egne Venstre-vælgere.

Venstres fungerende politiske ordfører Louise Schack Elholm mener ikke, at der er grund til at få en sommerdepression på grund af de dårlige karakterer.

"Det eneste resultat, der gælder, er valgresultatet, så vi tager det ikke så tungt," siger hun.

(DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF AVISEN.DK)

Minister beskyldes for misbrug, men hvem bestemmer egentlig over embedsmændene?

Nye oplysninger om kvotekonger belaster ministeren

Oppositionen og DF kritiserer Esben Lunde i sag om fiskekvoter

Medie: Esben Lunde vildledte europæiske ministre

Lunde får ny kritik for at tillade mere forurening i Kattegat

Lunde Larsen ventes at få alvorlig næse efter kvotesag

Forsiden lige nu

Efter kampvalg: Ny formand for Coops øverste myndighed

Der er både kommet ny formand og to nye næstformænd for Coops landsråd. Formanden kommer fra de selvstændige brugsforeninger og har 27 års erfaring fra lokal politik. Han vil bl.a. arbejde for at få mere debatkultur ind i detailkoncernen.

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier