FødevareWatch

Arla lukker mindre dansk mejeri

Fra 2019 skal der ikke længere produceres hvidskimmeloste på det mindre Arla-mejeri Lillebælt Mejeri i Fredericia. Produktionen rykkes til et midt-vestjysk mejeri.

I et forsøg på at gøre produktionen af hvidskimmeloste mere effektiv og miljøvenlig har Arla besluttet at flytte produktionen på Lillebælt Mejeri til Troldhede Mejeri.

Det betyder ifølge en meddelelse fra Arla, at selskabet fra 2019 ikke længere vil drive Lillebælt Mejeri, som dermed lukkes ned.

I alt kommer det til at påvirke stedets 66 medarbejdere, som fredag morgen er blevet orienteret om fremtidsplanerne for produktionen.

"Vores grundige undersøgelser af Lillebælt Mejeri har vist, at det ikke er rentabelt at fortsætte produktionen på mejeriet på lang sigt da det vil kræve betydelige investeringer at sikre en langsigtet produktion på Lillebælt Mejeri. Ved at samle produktionen af hvidskimmeloste på Troldhede Mejeri bliver vores omkostninger mindre, hvilket er godt for de landmænd, der ejer Arla," udtaler Lars Dalsgaard, der har det globale ansvar for Arlas osteproduktion, i meddelelsen.

Mejeriet, der har postnummer i Fredericia, har siden 2006 været ejet af Arla. De berørte medarbejdere vil blandt andet blive tilbudt job på de nærliggende Arla mejerier, så som Korsvej og Taulov, hvor Arla tilsammen i de seneste år har investeret godt 157 mio. kr. i udvidelser og produktionsudvikling, skriver koncernen.

På Troldhede Mejeri, der ligger i det midt-vestjyske mellem Skjern og Herning, åbnede Arla for et par år siden et refinement center, der som det første af sin slags i Danmark, skulle gøre det muligt at producere særlige gourmetskimmeloste på det vestjyske mejeri. Mejeriet er i forvejen stedet, hvor Arla har sin Unika-produktion.

Arla udvider afrikansk produktion

Arla har åbnet nyt Unika-center

Arla nedlægger 79 job efter importforbud

Forsiden lige nu

Efter kampvalg: Ny formand for Coops øverste myndighed

Der er både kommet ny formand og to nye næstformænd for Coops landsråd. Formanden kommer fra de selvstændige brugsforeninger og har 27 års erfaring fra lokal politik. Han vil bl.a. arbejde for at få mere debatkultur ind i detailkoncernen.

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier