ANNONCE
38522611.jpg
Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv

Joe & The Juice straffes for forskelsbehandling

Den store juice- og cafékæde skal betale godtgørelse til kvinde efter at have afvist hende til et job, fordi hun ikke var en mand.

En 23-årig kvinde blev af to omgange afvist til en stilling i Joe & The Juice på grund af sit køn. Det var imidlertid i strid med ligebehandlingsloven.

Det skriver Metroxpress.

Kæden er derfor dømt til at betale godtgørelse på 5.000 kr. til kvinden, har Ligebehandlingsnævnet besluttet.

I en mail til avisen skriver direktør i Joe & The Juice, Andreas Peter Dipo-Zimmermann, om dommen:

"Den respekterer vi og har taget ved lære af. Vi ønsker at være en inkluderende virksomhed der behandler alle lige uanset køn, seksualitet, religion, social baggrund m.m. Denne sag er fra 2015 og vi har siden da evalueret og optimeret vores rekrutteringsproces for at være 100% sikre på at hvad enten man er mand eller kvinde, mørk eller bleggrå, med eller uden 12-taller, så er du velkommen hos os og bliver behandlet ens."

Johan Bülow tjente 470 mio på salget af sit lakridsimperium

Joe & The Juice vokser eksplosivt og banker salget i vejret

Philip Finsteen opfandt "omsætningsknappen" i Joe & The Juice: Nu er han selv multimillionær

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis