ANNONCE
noma.PNG
Foto: Jens Dreilsling

Nomas millionindtjening forsvandt i 2016

Efter et rekordår i 2015, hvor bundlinjen i Noma nåede op på hele 2,5 mio. kr., er den anerkendte danske restaurant kommet ned på jorden igen i 2016.

Den anerkendte danske restaurant Noma har set sin indtjening dykke markant sidste år, og man er nu tilbage på tidligere tiders niveau efter et rekordår i 2015.

Det skriver Berlingske Business.

I det netop offentliggjorte regnskab lyder overskuddet i Noma på blot 362.929 kr., mens man året inden førte hele 2,5 mio. kr. ned på bundlinjen. Men der var altså også tale om et exceptionelt godt år for selskabet.

Udviklingen kan dels forklares med det travle år, som 2016 har været for Noma, hvor man lukkede sin kendte placering i Strandgade i København og åbnede pop-up restauranter i både Australien og Mexico.

Ledelsen har allerede annonceret, at man vil åbne op igen i nye lokaler i Danmark i 2017. Men omvæltningen har betydet, at Noma i 2017 ikke satte sig på en eneste af de 28 Michelin-stjerner, som blev uddelt til 24 danske restauranter.

Noma havde ved udgangen af 2016 en egenkapital på godt 6 mio. kr.

  Michelinstjerner er blevet til millioner hos Noma  

  Noma leverer lille overskud  

  Nye michelinstjerner til restauranter i provinsen - Noma mister sine stjerner  

  Udsolgt Noma lokker med mad over ild i mexicansk jungle  

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis