ANNONCE
orkla.jpg
Foto: Orkla/ PR

Orkla køber dansk fødevareselskab

Gennem datterselskabet Dragsbæk har Orkla købt 80 pct. af aktierne i et dansk salgs- og distributionsselskab.

SR Food A/S blev grundlagt i 2003 med fokus på at tilbyde forbrugerne et bredt udvalg af spændende udenlandske fødevarer indenfor segmenterne charcuterie og ferske deje.

Nu er 80 pct. af selskabet blev opkøbt af norske Orkla, der i forvejen er stærkt repræsenteret i Danmark med mærker som Bähnke, K-salat, Glyngøre og Den Gamle Fabrik.

Det oplyser Orkla i en pressemeddelelse.

Orklas opkøb, der sker gennem sit delejede selskab Dragsbæk A/S, indebærer, at selskabet køber 80 pct. af aktierne i det danske salgs- og distributionsselskab SR Food.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder – HER!

"Med købet af SR Food videreudvikler Orklas sin vækstplatform inden for økologiske og vegetariske fødevarer, og styrker desuden sin position i friske deje. SR Food og Orkla Food Ingredients har mange fælles kunder, hvilket gør det muligt at få en bredere distribution og udvide produktsortimentet. Overtagelsen indebærer også et potentiale for synergi mellem de virksomheder," siger Pål Eikeland, der er koncerndirektør i Orkla Food Ingredients.

Parterne er blevet enige om ikke at offentliggøre købsssummen.

SR Foods hovedkontor ligger i Randers, og virksomheden har i dag seks ansatte.

SR Food er stiftet af Jan Hørby, som fortsat skal stå for den daglige drift. Sidste år havde SR Food en driftsindtjening på 11,3 mio. kr.. Virksomheden videresælger forskellige udenlandske pålægsspecialiteter, som lander på de danske, norske, svenske og islandske frokostborde.

Marmeladelukning og saftopkøb påvirkede Orklas danske bundlinje

Øget konkurrence koster margarineproducent millioner

Orkla-selskab har spist sig ind i dansk snackbarproducent

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis