ANNONCE
34974146.jpg
Foto: Rasmus Baaner

Hartmann ramt af brand på fabrik i Tønder

Æggebakkeselskabet Hartmann regner med, forsikringen dækker skaderne som følge af en brand på deres fabrik i Tønder. (opdateret d. 19. maj)

Der er onsdag udbrudt brand på Brdr. Hartmanns fabrik i Tønder i det sydlige Jylland.

"Branden er slukket, og der pågår efterslukningsarbejde. Branden har ikke medført alvorlig personskade," oplyser Hartmann i en meddelelse til fondsbørsen.

Æggebakkeproducenten vil nu vurdere omfanget af skaderne og derefter orientere om, hvilke konsekvenser branden får for driften og økonomien i virksomheden.

"Hartmann har tegnet en all risk-forsikring, som blandt andet omfatter brandskade og driftstab," oplyser selskabet.

Fabrikken i Tønder er Hartmanns eneste i Danmark, men selskabet producerer også i Ungarn, Israel, Kroatien, Canada, USA, Argentina og Brasilien.

Hartmann oplyser i en fondsbørsmeddelelse fredag d. 19. maj, at produktionen og kundernes leverancer ikke bliver påvirket af branden.

Hartmanns sydamerikanske vækstforventninger for 2017 brister

Hartmann dæmper 2017-forventninger og straffes på aktiemarkedet

Hartmann-regnskab: Flere forhold trækker toplinjen nedad

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis