FødevareWatch

Hollywood-stjerne køber sig ind i fiskefirma

Den berømte skuespiller Leonardo DiCaprio investerer i en amerikansk producent af fiske-færdigretter.

I 2016 vandt Leonardo DiCaprio en Oscar som bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i storfilmen 'The Revenant.' Takketalen benyttede han til at sætte fokus på verdens klimaudfordringer, som er en af hans brændende mærkesager.

Nu har den 42-årige mangemillionær kastet et ikke-oplyst beløb efter selskabet Love The Wild, der producerer frosne færdigretter lavet af fisk, som kommer fra opdræt.

Det skriver erhvervsmediet Quartz.

Investeringen falder ifølge hovedpersonen selv, fordi han vil være med til at præge måden, vi spiser.

"Udnyttelsen af vores oceaner har efterladt mange økosystemer i havet på randen af et totalt sammenbrud, hvilket skader vores evne til at benytte havene som en pålidelig fødekilde, som vi har i tusinder af år," siger DiCaprio i en erklæring og tilføjer, at Love The Wild "er med til at opfordre folk til at handle på denne krise på en meningsfuld måde."

I december 2015 investerede Aqua-Spark 2,6 mio. dollars i Love The Wild, der har som mål at ekspandere kraftigt. Ambitionen er, at skrue op, så deres retter om fem år vil blive solgt i 6.000 butikker mod de nuværende 600.

Verdenskendt topmodel har investeret i dansk raw food-kæde

Kontroversiel fodboldtræner bliver Heinekens frontfigur

Will.i.am skal sætte skub i salget af 'husmorspeed'

Forsiden lige nu

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier