ANNONCE
209771.jpg
Foto: Danish Crown

Danish Crown fyrer 28 i Horsens

Som led i de sæsonmæssige tilpasninger har Danish Crown-slagteriet i Horsens i sidste uge fyret 28, skriver Horsens Folkeblad.

Antallet af slagtesvin på Danish Crown-slagteriet i Horsens er faldet markant siden julemåneden, og derfor fik 28 mand i sidste uge en fyreseddel.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Ifølge pressechef Jens Hansen er antallet af slagtesvin om ugen gået tilbage fra 100.000 til 90.000, og det er baggrunden for den kapacitetstilpasning, som har betydet farvel til et antal ansatte.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

Ifølge tillidsmand Klaus Olesen blev der fra start meldt ud, at 50-55 medarbejdere skulle have den kedelige besked.

"Det er selvfølgelig positivt, at vi næsten fik halveret antallet. Men 28 fyresedler er en rigtig træls situation, og for hver enkelt er det frygteligt. Som tillidsmand er jeg meget ked af, at det er sådan, det er, men vi må samtidig erkende, at branchen er udfordret," siger han til avisen.

Færre grise koster 25 tarmrensere jobbet

NNF: Flere ansættelser på de danske slagterier

Medie: Tulip skærer mere end 400 job fra britisk fabrik

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis