ANNONCE
danskand.jpg
Martin Daasbjerg står bag Dansk And, der har hjemme i Struer. | Foto: Henning Hjorth/Polfoto/Arkiv

Ny teknologi skal forhindre salmonella hos Dansk And

Et udviklingsprojekt på andeslagteriet Dansk And skal gøre det nemmere og hurtigere at tjekke fødevarer for salmonella og listeria.

Vores fødevarer skal kunne tjekkes hurtigere og oftere for eksempelvis salmonella og listeria. Det er formålet med et udviklingsprojekt på andeslagteriet Dansk And i Struer.

Normalt tager det flere dage at få laboratoriesvar - men med en særlig chip på to gange otte centimeter bliver det muligt at få resultatet på stedet i løbet af en halv time.

Det forklarer direktør Mogens Madsen fra rådgivningsvirksomheden Dianova, som er med i projektet sammen med DTU og Danish Crown.

"Med det her koncept kan du stå på det sted, hvor du producerer og få resultatet så hurtigt, at du kan nå at gribe ind i processen, hvis der er noget galt," siger Mogens Madsen til DR P4 Midt & Vest.

Tidsbesparelsen kan være afgørende for, om inficerede varer når ud til forbrugere eller ej. Chippen forventes at være klar til afprøvning i produktionen i Struer til sommer.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af DR Midt & Vest)

Fødevarestyrelsen har fået 300 klager om sure ænder

Omstridt andeproducent tilbagekalder endnu flere ænder

Andeslagteri smykker sig med lånte halalfjer

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis