ANNONCE
_LE_07874.jpg
Foto: PR

Økologer: I 2040 er 50 pct. af landbruget økologisk

Økologiens fremmarch kommer ikke til at stoppe lige foreløbig. I hvert fald ikke, hvis man spørger økologerne selv, og Økologisk Landsforening spår, at 50 pct. af dansk landbrug vil være Ø-mærket i 2040.

Over de kommende fem år vil økologien være vokset til det dobbelte af i dag, og i 2040 vil halvdelen af dansk landbrug være omlagt til økologisk drift. Sådan lyder forudsigelserne fra formanden og næstformanden i Økologisk Landsforening, som fredag og lørdag afholder generalforsamling.

"De økologiske landmænds markeder udgjorde en værdi på 11 mia. kr. i 2015. Det svarer til en vækst på 52 pct., siden VK-regeringen i 2009 satte sit mål om en markedsdrevet fordobling af det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening forventer, at det økologiske marked vil vokse til en værdi på 19 mia. kr. i 2020. Markedsudvikling, afregningspriser, driftsresultater, de samfundsnyttige gevinster og omlægningsinteressen peger alt sammen i samme retning. Det kan betale sig at parkere marksprøjten," udtalte næstformand Mads Helms på generalforsamlingens førstedag.

Næstformanden forholdt sig i sin tale også kritisk til den netop vedtagne landbrugspakke. Blandt andet efterlyser han ligestilling for økologiske landmænd samt tilpasning af EU’s landbrugspolitik for at få fair konkurrence.

"Vi kan naturligvis ikke være begejstrede for, at vores beskedne kvælstofforbrug og fravær af pesticider kan bruges til at øge forbruget andre steder som en følge af landbrugspakken. Hvis vi skal have fair konkurrence mellem økologisk og konventionelt landbrug og lade økologien være markedsdreven, så bør det konventionelle landbrug og dets forbrugere selv betale alle omkostninger ved at dyrke arealerne med mere gødning og pesticider. Der bør være ligestilling, og hver produktionsform og hvert landbrug må svare sine egne omkostninger. Økologer skal opleve, at de i EU’s landbrugspolitik er ”green by definition”," sagde  Mads Helms.

Dette logo har noget, alle brands drømmer om

Butikskæder vil tjene kassen på bedre dyrevelfærd

Du bliver (måske) sund af øko-kød og mælk

Fødevareministeren vil kigge dansk eksport efter i sømmene

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis