ANNONCE
Emballage.jpg
Foto: Annelene Petersen/Jyllands-Posten

Roulade- og tærteemballage er fyldt med fluorstoffer

Test fra Forbrugerrådet Tænk afslører store mængder flour i kagepapir og i emballage til roulader og tærter.

Mazarintærter, muffins, hindbærroulader og andre færdigproducerede kager fra supermarkederne er ofte pakket ind i emballage med store mængder af fluorstoffer.

Det viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, skriver Politiken.

Ud af 16 testede emballager blev der fundet såvel fluorstoffer som mineralolier i store mængder i seks af dem.

Mængderne overskrider den vejledende grænse for indhold af fluorstoffer, som regeringen meldte ud i august sidste år efter fund af fluorstoffer i blandt andet pizzabakker.

I den nye test er emballage til knækbrød, papemballage til lasagneplader, papbunden til en hindbærroulade samt papiret omkring minimuffins, mazarintærter og gulerodskager kommer under lup.

Forbrugerrådet Tænk Kemi kalder resultaterne "stærkt problematiske, fordi de er under mistanke for hormonforstyrrende effekter", skriver Politiken.

Forskning fra Syddansk Universitet fra sidste år viser, at indhold af fluorstoffer i blodet kan øge risikoen for spontan abort hos gravide op til 16 gange.

Producenterne af kagerne og den emballage, bagværket sælges i, lover nu at udfase eller nedbringe indholdet af de sundhedsskadelige stoffer i emballagen.

En af dem er DanCake, som blandt andet producerer den mazarintærte, der er blevet testet. Virksomheden fortæller til Politiken, at fra april vil kagen være pakket ind i papir uden fluorstoffer.

Lignende toner kommer fra øvrige danske kageproducenter som Nordthy A/S og Dansk Mærkevare Salg A/S.

Mens seks ud af 16 testede produkter fik alarmklokkerne til at ringe, var der kun mindre indhold af fluorstoffer i blandt andet papirposer til havregryn, knækbrød og mel. Det samme var tilfældet i mellemlægspapiret til skiveskåret ost, lagkagebunde og pizzadej.

Eva Kjer: Mindre kemi i pizzabakkerne

Coop trækker popcorn ud af 1200 butikker

Coop trækker popcorn ud af 1200 butikker

Coop trækker popcorn ud af 1200 butikker

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis