ANNONCE
laks.jpg
Foto: Colourbox/Modelfoto

Så meget har Chiles lakseproducenter tabt til algeopblomstring

De største lakseproducenter kæmper med omfattende opblomstring af alger langs den chilenske kyst, og der er ikke mange tegn på forbedring for industrien på det vigtige sydamerikanske marked.

Som beskrevet tidligere her på FødevareWatch er de fleste store lakseaktører med aktiviteter i Chile under hårdt pres for tiden, fordi de har oplevet en markant opblomstring af alger langs det sydamerikanske lands kyst, som har taget livet af mange millioner fisk.

Og der er ikke umiddelbart nogen tegn på forbedringer i landet, som nu har mistet omkring 15 pct. af sin samlede lakseproduktion til algeopblomstringen.

Det skriver branchemediet Undercurrent News.

I slutningen af sidste uge havde chilenske lakseproducenter ifølge brancheforeningen SalmonChile rapporteret tab på i alt 20 millioner fisk, hvilket svarer til 85.000 ton Atlanterhavslaks.

Men allerede i starten af denne uge er det vokset til et tab på 89.900 ton. Det siger direktøren for SalmonChile, Felipe Manterola, til Undercurrent News. Det vil sige, at det samlede tab er vokset med 5,7 pct. på bare tre dage.

Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Baseret på de seneste opdateringer om dødeligheden ser det ud til, at den samlede chilenske produktion af Atlanterhavslaks vil lande på 500.000 ton i 2016 mod tidligere estimater på 600.000 ton for 2016.

Problemerne har også været med til at presse spotpriserne på Atlanterhavslaks markant i vejret. Prisen på chilensk Atlanterhavslaks til USA lå i starten af året under 3,40 dollars per pund, mens den i den forgangne uge var steget til 4,04 dollars per pund. Det viser det såkaldte Salmonex Index ifølge mediet.

Massedød rammer store laksekoncerner hårdt

Marine Harvests algeproblemer er større end antaget

Norsk multimilliardær sælger ud af Marine Harvest-andel

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis